Grænsekontrollen fylder 5 år

En lille uge er der gået, siden tyskere fik lov til frit at krydse grænsen til Danmark. Og i går var skiftedag i sommerhusene, hvor tyskere ferierer. Derfor var trafikken fra forbundsrepublikken og ind i kongeriget på et sådant niveau, at det udløste køer ved grænsen. Syd- og Sønderjyllands Politi meldte om op mod en halv times ventetid ved motorvejsovergangen i Frøslev. Ved overgangene i Padborg og Kruså var ventetiden en anelse mindre. Her var der 15-20 minutters kø, lyder det.

Skrevet af

5. januar 2021

Det er fem år siden, at den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland blev oprettet, men det ikke alle, der glæder sig over fødselsdagen.

“Det er jeg noget beklemt ved. At der allerede er gået fem år, og at grænsen på den måde er stivnet og opfattes som lukket,” siger Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen, som repræsenterer det danske mindretal i Tyskland, og som arbejder for at få åbnet grænsen, til Radio4 Morgen.

Den første grænsekontrol, der blev indført den 4. januar 2016, skulle kun have varet i 10 dage.

Da den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen indførte grænsekontrollen, skete det med baggrund i den daværende flygtningekrise.

Nu er der gået fem år, og grænsekontrollen er foreløbig planlagt mindst at vare til 12. maj i år.

Ifølge retsordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus, er der stadig brug for kontrollen:

“Det er omstændighederne, der afgør, at vi mener, der er et behov for at have en midlertidig grænsekontrol, siger Jeppe Bruus og fortsætter:

“Det er blandt andet ydre omstændigheder i forhold til terrortruslen og andre begivenheder gennem årene, der har gjort, at det har været nødvendigt at have kontrol med, hvem der rejser hen over vores grænser.”

Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen, giver ikke meget for begrundelsen om, at det beskytter Danmark mod terror eller grænseoverskridende kriminalitet. Han ser grænsekontrollen som symbolpolitik:

“I virkeligheden er det et billede, som også tegnes af medierne, at grænsen skulle være lukket. Der er ti grænseovergange, og det er reelt kun ved de tre, der er kontrol. Så er der syv andre overgange, hvor der ikke er kontrol, men fri passage.”

Midlertidig løsning

Indtil 2019 havde grænsekontrollen kostet 1,25 milliarder kroner. Det fremgår af en opgørelse Justitsministeriet lavede i 2019.

Siden den opgørelse er grænsekontrollen blevet udvidet til nu også at gælde grænse til Sverige.
I det politiforlig som blev indgået i december står der:

‘Der reserveres midler i 2021, som bl.a. skal finansiere politiets udgifter til midlertidig grænsekontrol mod Tyskland og Sverige.’

Danmark er med i Schengen-samarbejdet, som betyder at borgere i medlemslandene i EU skal kunne bevæge sig frit mellem landene, og derfor må Danmark ikke have en permanent grænsekontrol.

Hvor længe den midlertidige grænsekontrol skal forsætte kan Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Brus, ikke svare på.

“Vi vil forlænge den, så længe vi mener, at der er behov for at have en grænsekontrol. Desværre er det behov ikke forsvundet, siden den midlertidige grænsekontrol blev indført,” siger Jeppe Bruus.

Hør interviewet med Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen:

Lyt til interviewet med retsordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus:

Foto: Anders Brohus/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Børnefri

18:05
19:00