Gaderæser efterlyser flere lovlige racerbaner

Foto: Torben Hansen Aalborg, Fåborgvej/Svendborgvej Gaderæs.

Skrevet af

14. juli 2020

I weekenden skete en voldsom ulykke Odense i forbindelse med et formodet ulovligt gaderæs. Mark Rasmussen kører selv ulovligt gaderæs – han tror flere lovlige baner, kan få ham til at stoppe.

Henover sommeren har flere byer været plaget af gaderæs. I weekenden skete der en voldsom færdselsulykke i Odense i forbindelse med et formodet gaderæs.

Mark Rasmussen på 19 år, kommer fra Skive og har lige siden han fik sit kørekort, kørt ulovligt gaderæs.

”Det er da forfærdeligt, men det stopper ikke mig,” siger Mark Rasmussen til Radio4 Morgen. Han deltog ikke i ræset i Odense.

Ifølge Fyns Politi kørte to involverede personer om kap, da den ene af bilerne stødte frontalt sammen med en tilfældig bilist, som kom kørende i den modsatte retning. Én er alvorligt kvæstet.

Mark Rasmussen tror, der er én ting, der kan stoppe hans eget ulovlige gaderæs.

Er der noget som helst, tror du, der overhovedet vil kunne få dig til at stoppe med at køre gaderæs?

”Hvis vi fik flere lovlige baner her i Danmark, så tror jeg,” svarer Mark Rasmussen på spørgsmålet.

Han fortæller, at han kan køre op til 140 km/t under et gaderæs på en almindelig landevej, hvor fartgrænsen er 80 km/t.

Tidligere i år slog justitsminister Nick Hækkerup fast, at der skal sættes hårdere ind over for bilister, der kører hensynsløst – de såkaldte vanvidsbilister.

Hør hele interviewet i Radio4 Morgen med Mark Rasmussen her:

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

19:05
21:00