Fysioterapeuter vil stoppe behandling af kronisk syge

Fysioterapeut Mads Jessen på klinikken Center For Sundhed som kun har haft meget få kritiske patienter under nedlukningen, genåbner og tager imod de første patienter, i Hvidovre mandag den 20. april 2020. Regeringen og Folketingets partier blev natten til fredag enige om en åbning af liberale erhverv i Danmark. Marianne er dagens anden patient hos Mads Jessen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020)

Skrevet af

29. november 2022

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Foreningen Danske Fysioterapeuter opfordrer alle sine medlemmer til ikke at behandle kronisk syge patienter i december.

Det fremgår af et brev som er sendt til foreningens medlemmer, som Radio4 har set.

Gruppen af kronisk syge patienter får typisk deres behandling hos fysioterapeuterne betalt af en pengepulje – og den er tom. Dermed får fysioterapeuterne ikke penge for at behandle de personer som ellers er tildelt den gratis behandling.

Det siger formand i Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard.

”Vi er enormt kede af den her situation, men når der ikke er flere penge i kassen, har vi selvsagt ikke mulighed for at give behandlingen. Vores medlemmer skal naturligvis have løn, for det arbejde de udfører.”

Du kan høre mere om hvorfor, at Jeanette Præstegaard opfordrer hendes medlemmer til, ikke at behandle de kronisk syge patienter i interviewet her:

En af dem som bliver påvirket af fysioterapeuternes behandlingsstop er Eva Jensen.

Hun er førtidspensionist og har leddegigt, og for hende hjælper fysioterapeuternes behandling med at nedbringe smerter og holde andre livsstilssygdomme for døren.

Men den behandling må hun undvære indtil næste år, for hun har ikke råd til selv at betale for behandlingen.

”Jeg kan ikke selv holde mig ordentligt i gang uden en fysioterapeut, så jeg må skære behandlingen fra. For mig er det et spørgsmål om mad på bordet, julegaver til børnene eller behandling hos en fysioterapeut.”

Du kan høre hele interviewet med Eva Jensen her:

Pengepuljen som tidligere på året betalte for Eva Jensens behandling, er tom. Puljen forhandles mellem Danske Fysioterapeuter og Kommunernes Landsforening, og puljens størrelse for 2023 har igennem ni måneder været diskuteret mellem parterne.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt følgende skriftlige svar:

Den økonomiske ramme for 2022 er aftalt med Danske Fysioterapeuter, og rammen er ikke et loft for, hvor mange patienter, der kan behandles. Vi har en forventning om, at fysioterapeuterne løbende tilrettelægger og udvikler behandlingen, så patienterne får den rette behandling over hele året.

Siden 2017 er antallet af patienter, som er berettiget for den gratis behandling steget med 15,7 procent.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

AFTENRADIO

17:05
20:00