Frederikshavn Kommune åbner personalesag mod medarbejder på hemmelig lydfil

Skrevet af

11. oktober 2024

Nicolai Dandanell

nicod@radio4.dk

Frederikshavn Kommune åbner nu en personalesag mod en medarbejder, der i en hemmelig lydfil er blevet afsløret i at rådgive om at unddrage oplysninger i en aktindsigt.

Frederikshavn Kommune åbner en personalesag mod den medarbejder, som på en hemmelig lydfil bliver afsløret i at unddrage oplysninger i aktindsigtssager.

Det bekræfter kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune, Thomas Eriksen over for RADIO IIII.

Han ønsker dog ikke at uddybe nærmere, da det er ”personalemæssige forhold,” og han ønsker heller ikke at stille op til interview.

Det er TV 2 Nord, som har bragt den hemmelige lydfil. På optagelsen kan man høre medarbejderen sige:

”Jeg vil blive meget glad, hvis I nøjagtig gør, som jeg har gjort, fordi så sker der ingenting, så kommer der ikke noget nyt frem eller noget”.

Lydoptagelserne er ifølge TV 2 Nord fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023, hvor medarbejderen også åbent fortæller, at hun har udeladt oplysninger i et svar på en aktindsigtsanmodning fra TV2 Nord.

Sagen drejer sig om Frederikshavns Havn, der er blevet så økonomisk presset, at man har overdraget driften til kommunen, og kommunen og dens skatteydere har dermed overtaget en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Thomas Pallesen, der er ekspert i offentlighedsloven på Danmarks- Medie og Journalisthøjskole kritiserer medarbejderen over for TV 2 Nord og kalder det ”magtfordrejning.”

RADIO IIII har skriftligt spurgt Thomas Eriksen, om man godt kan være ansat i Frederikshavn Kommune, hvis man med fuldt overlæg rådgiver i at udelade oplysninger fra aktindsigter.

Det ønsker Thomas Eriksen ikke at svare på.

Afspiller nu

Hvis du vil vide mere

12:05
12:30