I forbindelse med at Vurderingsstyrelsen ruller nye ejendomsvurderinger ud, risikerer mange landejendomme at skifte kategori fra landejendom til ejerbolig. Det sker, fordi at reglerne for, hvad det kategoriserer det ene og det andet ændres. Og det kan medføre, at skatten som skal betales for ejendommen stiger, og den kan stige meget.
Én af de danskere som rammes er Chris Graversen, som sidste år købte en landejendom udenfor Skanderborg sammen med sin kæreste. Til huset hører 7,4 hektar jord hvoraf det meste er skov, og selvom Chris har indkøbt maskiner til at dyrke og sælge træ fra skoven, bliver ejendommen kategoriseret som en ejerbolig fremfor en landejendom, som den hidtil har været.
Det betyder, at han står til at skulle betale en langt højere andel af værdien i skat – og at jordens værdi vurderes langt højere end tidligere. Og det kan løbe op i en årlig stigning på omkring 26.000 kr.
“Vi havde jo drømt om, at vi skulle drive noget skov og prøve at gå op i biodiversitet, men i og med at størstedelen af min jord er skov, så er jeg nødt til at drive rovdrift på min skov i stedet for. For hvis jeg er uheldig og ramme gennemsnitsstigningen på 26.000 om året mod de 2000 kroner jeg betaler nu, så skal pengene komme ud af skoven, for det er den, jeg betaler for. Ellers kan jeg lide så godt sælge den fra. Det betyder, at jeg i stedet for at lade stammer ligge til insekter og dyr, så skal træet flises eller laves til biomasse eller sælges,” siger han til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Chris Graversen, som har en landejendom, som nu står til at blive omkategoriseret til ejerbolig, her:
Tidligere var reglen, at hvis der tilhørte mere end 5,5 hektar jord til en ejendom, blev den kategoriseret som landejendom. Men den regel ændres nu til, at ejendomme mellem 2 og 15 hektar skal leve op til en række regler for, at kunne beholde sin status som landejendom og de skatteregler som følger med.
Den væsentlige forskel på skattereglerne for de to kategorier er, at landejendomme beskattes meget lidt månedligt, men til gengæld beskattes af salget når ejendommen sælges.
Reglerne for om man kan blive godkendt som landejendom mellem 2 og 15 hektar handler blandt andet om hvor mange dyr og hvilke dyr man har og altså, om det vurderes om man reelt set har et landbrug eller ej.
“Jeg har jo ikke marker eller dyrehold. Jeg kan da godt smide nogle grise ned i skoven, selvom jeg ikke er sikker på, jeg må. Så jeg falder mellem to stole. De vurderer ud fra luftfotos, at jeg ikke er produktionsskov. Så spørger jeg dem; ‘hvad hvis jeg køber ti hektar skov til?’. Jamen, så er jeg. Men hvis jeg køber 8 eller 7 og ligger lige under 15 hektar, så skal der en vurdering til,” siger Chris Graversen, der ejer en landejendom med 7,4 hektar jord, altså lige indenfor det spænd på 2-15 hektar, som gør at han skal leve op til en række kriterier for fortsat at være en landejendom.
Dermed rammer de nye regler skævt og urimeligt hårdt. Det mener Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjysk Familielandbrug.
“Vi ser på det med meget alvorlige øjne, for mange unge mennesker har ønsket sig at komme ud på landet og have et godt liv og lave noget godt for naturen. Og det her er stik modsat med de her nye regler, der kommer. Vi er bange for, de vil sætte en kæp i hjulet for mange unges drømme.”
Han frygter, at konsekvensen bliver, at de unge lader være med at flytte på landet.
“Jeg tror, det bliver rigtig svært at lokke unge ud til at bo på en mindre ejendom og sætte stuehuset i stand. Der er mange udgifter ved at bo på landet allerede nu, og hvis man så skal have en månedlig udgift mere på nogle tusinde, så skal det også pilles ud af rådighedsbeløbet. Jeg er bange for, at konsekvensen bliver, at det bliver meget svært at omsætte de ejendomme herude, og at jorden bliver solgt fra på nogle ejendomme, og så bliver det bare en lille matrikel, hvor ejendommen er tilbage,” siger han til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjysk Familielandbrug, her:
Chris Graversen og hans familie, som har en landejendom, der er i risiko for at blive omkategoriseret til ejerbolig, kan ende med at måtte opgive drømmen om at bo på landet.
“Jeg kan da selvfølgelig bare sælge det hele, men så ryger hele vores drøm. Og ideen med at flytte herud er væk ved at gøre det. Så har vi bare en parcelhusgrund langt ude på landet, som vi er højt beskattet af. Jeg får ikke ryddet sne på min vej, jeg har ikke busser tæt på, jeg skal have to biler, hvis begge skal have et arbejde, der er ikke mulighed for offentlig tansport eller cykelstier. Så jeg kan ikke se ideen med at sælge ud (af min skov, red.), for så udhuler jeg bare mig selv og kan nok ikke sælge huset igen,” siger han.
Sigurd Agersnap er skatteordfører for SF, og han ser også, at de nye kriterier som Vurderingsstyrelsen har lagt ud for, hvornår man er en landejendom, er problematiske.
“Det er ikke urimeligt, at der er en omkategorisering nogle gange, og at der er en opdatering af, om man er et landbrug eller parcelhus. Men jeg synes det er et problem, at kriterierne vil gøre det bedre at være et stort landbrug, det vil være bedre at have mange dyr, og hvis man giver areal tilbage til naturen, så risikerer man at blive beskattet hårdere,” siger han til Radio4 Morgen.
Derfor foreslår SF, at man ændrer kriterierne en smule.
“Vi vil prøve at råbe op for, at man laver et kriterie, der hedder, at hvis man har skov, men ikke drifter det med profit for øje, men prøver at give det tilbage til naturen, så skulle man også kunne være på de gamle ordninger for landbrugsejendomme. Det mener jeg sagtens, man kunne indføre i de kriterier, som Vurderingsstyrelsen har lavet. Og det ville hjælpe fx Chris, og mange af de unge som flytter ud på landet, og som ikke ønsker et meget intensivt landbrug, men som gerne vil give noget tilbage til naturen. Så det prøver vi at råbe op for,” siger han.
Hør interviewet med Sigurd Agersnap, som er skatteordfører for SF, her:
