Forskere advarer mod smitsom sygdom blandt ukrainske flygtninge

KARLSKRONA 2022-03-10 Ukrainska flyktingar på väg mot väntande bussar efter ankomst till hamnen i Karlskrona på torsdagsmorgonen. 380 ukrainska medborgare anlände med Stena Line-färjan från Gdynia på torsdagsmorgonen. Sex bussar från Västsverige var ombord på färjan och för de flesta Ukrainska flyktingarna fortsatte färden norrut i Sverige. Foto: Johan Nilsson / TT / Kod 50090. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

5. april 2022

mmg@radio4.dk

mmg@radio4.dk

Hvis Danmark modtager 100.000 ukrainske flygtninge, vil 20.000 potentielt være smittet med tuberkulose, og en procentdel af dem kan udvikle smitsom sygdom. Forskere anbefaler systematisk screening.

Sundhedsmyndighederne bør screene alle ukrainske flygtninge, der kommer til landet, for tuberkolose.

Sådan lyder opfordringen fra lektor og overlæge ved Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse.

”Her skal man undersøge for tuberkulosesmitte med en blodprøve og så følge op, hvis prøven er positiv.”

Hør hele interviewet med lektor og overlæge Christian Wejse i Radio4 Morgen herunder:

”Som det er nu, er der ikke et standardiseret tilbud eller krav om et systematisk lægetjek til flygtninge,” siger Christian Wejse til Radio4.

Han er en af forfatterne bag en ny videnskabelig artikel, hvor fire forskere vurderer, at op mod hver femte ukrainske flygtning har en tuberkuloseinfektion. Samtidig opfordres lande, som tager imod flygtningene til at skrue op for behandlingskapacitet og screeningsaktivitet.

Ifølge Christian Wejse er det omkring to procent af dem, der har en tuberkuloseinfektion, der udvikler aktiv og smitsom sygdom.

Og der er ikke grund til bekymring for den almindelige dansker, siger han.

”Tuberkulose er ikke en særlig smitsom sygdom og smitter primært de meget nære kontakter, typisk dem, der sover i samme rum.”

Regeringens seneste vurdering lyder, at der kan komme flere end 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark.

Nye anbefalinger

Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på nye sundhedsfaglige anbefalinger til sundhedsvæsenet. Anbefalingerne skal udkomme i denne uge og vil blandt andet dække over håndteringen af tuberkulose blandt ukrainske flygtninge.

Det fortæller Andreas Rudkjøbing, overlæge i enhed for beredskab og smitsomme sygdomme hos Sundhedsstyrelsen, til Radio4.

Hør hele interviewet med overlæge Andreas Rudkjøbing fra Sundhedsstyrelsen i Radio4 Morgen herunder:

Ifølge Andreas Rudkjøbing kommer der ikke nogen anbefaling om, at alle ukrainske flygtninge skal screenes for tuberkulose. Men det er vigtigt, at de praktiserende læger er opmærksomme på sygdommen, når de møder de ukrainske flygtninge i klinikken, siger han.

”Vi er vant til i Danmark ikke at tænke på tuberkulose som det første, fordi forekomsten er så lille. Men møder man patienter med symptomer, så skal man være opmærksom. Og man skal udrede for tuberkulose, hvis der for eksempel kommer en patient, der hoster.”

Forskerne bag den videnskabelige artikel anbefaler også, at sundhedsmyndighederne søger for tilstrækkelig behandlingskapacitet for tuberkulose.

Det er i Danmark sikret, at der er medicin nok, og der er mulighed for at skaffe sengepladser nok på hospitalerne, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Andreas Rudkjøbing. Han peger på den fleksibilitet, som sundhedsvæsenet har vist under corona epidemien.

”Regionerne har rigtig gode og gennemprøvede planer for, hvordan man hurtigt kan opskalere efter behovet for for eksempel isolationsstuer,” siger han.

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Utzons uge

21:05
22:47