Forsker: Mette Thiesen puster til utrygheden ved at pege på taxachauffører

Mette Thiesen (DF) og Mikkel Bjørn (DF) under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg Slot, torsdag den 5. oktober 2023.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

15. november 2023

Dansk Folkepartis Mette Thiesen skaber en unødvendig utryghed mellem danske kvinder og taxachauffører med anden etnisk herkomst her i landet.

Sådan falder ordene fra Mira C. Skadegård, der er adjunkt og forsker i diskrimination, racisme og ligestilling på Aalborg Universitet.

Ordene kommer efter, at Mette Thiesen har stillet følgende spørgsmål til transportministeren:

“Hvad agter ministeren at gøre primært for at skabe tryghed for de kvinder, som i den kommende julefrokostsæson ikke er trygge ved at hyre en taxi nu, hvor rigtig mange af taxichaufførerne er indvandrere?”

Et sådant forslag bygger nemlig på en ubegrundet og faktuel forkert fortælling, mener Mira C. Skadegård.

– Det er racistisk og diskriminerende, fordi man i den her sammenhæng tager en hel udefineret gruppe, som man kalder “indvandrere”, og problematiserer. Det er ret ligetil, lyder det fra Mira C. Skadegård, der tilføjer:

– Man taler om mørke mænd som en fortælling om, hvad der er seksuelt farligt for kvinde i forhold til kønnet vold. Og det er simpelthen ikke faktuelt korrekt.

Mira C. Skadegård medgiver, at der i dag er et stort problem med kønnet vold over for kvinder.

– Men det er absurd at sige til kvinderne, at de skal være bekymrede for taxachauffører med mørk hud. På den måde er politikere fra øverste hylde med til at fastholde fortællinger om, at der er en fare forbundet med mørke taxachauffører uden faktuelt belæg, forklarer hun.

Hør interviewet med Mira C. Skadegård her:

Til Radio4 forsvarede Mette Thiesen sit forslag til transportministeren.

– Selvfølgelig er der kvinder, der føler sig utrygge ved at køre taxa med mørke mænd. Derfor spørger jeg også ind til, om ikke kvinderne skal kunne have et alternativ, siger hun og uddyber:

– For eksempel at familie og venner skal kunne følge med på ruten, når man tager en taxa hjem. At man selv kan se, hvilken chauffør man skal køre med eller at man kan betale på forhånd, så man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt chaufføren tager en længere rute, når man er beruset på bagsædet.

Hør interviewet med Mette Thiesen her:

Den udmelding giver taxachaufførerne dog ikke meget for.

Det gælder blandt andet Hamdi, som er taxachauffør i Aarhus.

– Jeg forstår ikke, hvorfor hun kan finde på at sige sådan noget. Hvilke argumenter har hun på det? I dag består taxabranchen af 90 procent med anden etnisk herkomst. Er vi så alle skyldige lige pludselig? Det er ret frustrerende at høre hende sige sådan noget, lyder reaktionen.

 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

KRANIEBRUD

19:05
20:00