For svært at nå i mål: Kommuner udskyder ny grøn affaldsordning igen, igen

Der er debat om ny affaldsordning med op til 10 fraktioner. I Fredericia har man samlet affald i 30 år og det fungerer super. Foto: Søren Gylling

Skrevet af

16. november 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Regeringen og et bredt flertal på Christiansborg vedtog i juni 2020, at borgere i alle landets kommuner fra 1. juli 2021 skulle i gang med at sortere deres affald i ni fraktioner.

Men nu mere end to år efter er det langt fra alle kommuner, der er i gang.

Flere af kommunerne har derfor igen søgt om dispensation til at udskyde den nye affaldsordning. En af de kommuner, der endnu ikke er i mål, er Horsens Kommune.

Ifølge Niels Holm Ørnstrup, afdelingschef for affald og genbrug i Horsens Kommune, har det været en række grunde til at det ikke lykkedes at komme i mål før.

“Når Folketinget tager sådan en beslutning så skal kommunerne derefter tage en politisk beslutning og den beslutning er først taget her i Horsens i efteråret og derfor har vi ikke kunne komme igang med de udbudsrunder, der er nødvendige før,” siger Niels Holm Ørnstrup, afdelingschef for affald og genbrug i Horsens Kommune.

Horsens Kommune er ikke den eneste af landets kommuner, der har haft svært ved at nå i mål med at rulle den nye grønne affaldsordning ud.Sidste år meldte 88 ud af landets 98 kommuner ud, at de ikke kunne nå i mål inden fristen 1. juli 2021. Og selvom flere kommuner siden har fået affaldsordningen i gang, er det langt fra alle, der er i mål endnu.
Ifølge Miljøstyrelsen har 16 af landets kommuner- og her er Horsens Kommune ikke talt med – indtil videre meldt ud, at de ikke kan være klar med at udrulle den nye grønne affaldsordning til 1. januar 2023.

I Horsens Kommune forventer de er i mål med sorteringen i 2024.

Hør Niels Holm Ørnstrup, afdelingschef for affald og genbrug i Horsens Kommune, forklare hvorfor de først er i mål der:

Ifølge Birgit Stenbak Hansen, formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, der også er Socialdemokratiet borgmester i Frederikshavn Kommune, skyldes forsinkelsen for høje ambitioner fra Regeringen.

“Den gode intention fra Christiansborg kunne ikke holde til et møde med virkeligheden. Det har simpelthen vist sig for svært at nå det inden for tiden på grund af udbudsregler og stor efterspørgsel på materialer,” Birgit Stenbak Hansen.

 

Afspiller nu

RADIO4 MORGEN

04:05
07:00