Folketingets Spørge-Jørgen – Mikkel Bjørn har stillet 946 spørgsmål

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Skrevet af

15. august 2024

August Messerschmidt Søgaard

ams@radio4.dk

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn har stillet næsten dobbelt så mange spørgsmål til folketingets ministre som nummer to på listen. Til Morgen RADIO IIII siger han, at de er vigtige alle sammen.

946.

Så mange spørgsmål har Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn sendt spørgsmål afsted til landet ministre i det nuværende folketingsår.

Det viser en gennemgang af folketingsmedlemmernes spørgsmål, som RADIO IIII har lavet.

- Det er ikke alle spørgsmål, der er lige vigtige, men jeg synes, at alle mine spørgsmål er vigtige, siger Mikkel Bjørn til Morgen på RADIO IIII.

Du kan høre hele interviewet med Mikkel Bjørn her:

Karina Lorentzen fra SF har stillet næstflest spørgsmål. 502 gange er det blevet til.

Mikkel Bjørn siger, at spørgsmålene ofte er af principiel karakter, og at det for ham i høj grad handler om at holde øje med, om regeringen forvalter efter lovgivningen.

- Vi har via vores spørgsmål afdækket efterhånden en håndfuld - hvis ikke flere - administrationsfejl på eksempelvis indfødsretsområdet. Jeg er overbevist om, at det også har sparet den danske stat for en del omkostninger, så vi er meget bevidste om vores ansvar som opposition, siger han.

Det er dog ikke, hver gang Mikkel Bjørn får en idé til et spørgsmål, at han handler på det.

- Det sker flere gange om ugen, tror jeg, siger han. 

Idéerne til spørgsmål kommer primært ét sted fra, lyder det fra Mikkel Bjørn.

- Rigtigt meget af det er selvfølgelig mig selv. Jeg tror ikke jeg havde været nummer et, hvis det ikke havde været for mig selv, siger han.

Han får dog også idéer til spørgsmål fra medarbejdere i Dansk Folkepartis sekretariat, ligesom partiet bliver kontaktet af borgere med spørgsmål, som han er med til at stille videre til den rette minister. 

RADIO IIII's gennemgang af spørgsmål tæller §20 spørgsmål, udvalgs-spørgsmål og samråds-spørgsmål til ministrene.

Med 946 spørgsmål er Mikkel Bjørn det folketingsmedlem, der har stillet klart stillet flest spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene er dog stillet på vegne af flere folketingsmedlemmer.

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00