Der er store kommunale udsving i folkeskoleelevers fravær. Det viser en analyse fra Dansk Industri. Der er 200 skoledage i et normalt skoleår. Og fraværet på landsplan er gennemsnitligt 16 dage årligt på landets folkeskoler. Men det gennemsnitlige fravær er på 22 dage i de to kommuner, som har højest fravær hos sine folkeskoleelever, mens det er tolv dage i de kommuner, som har lavest fravær.
Gribskov og Gulborgsund Kommune er de to kommuner, hvor eleverne har højest fravær.
Og det skyldes sammensætningen i befolkningen, mener Jesper Blomberg, der er formand for børn- og skoleudvalget i Guldborgsund Kommune og fra Dansk Folkeparti.
“Vi har en anden sammensætning end de kommuner, der er lidt bedre stillet. Vores sammensætning er ikke dårlig, men vi har en anden udfordret borgermasse, end hvis vi kommer ind omkring forstadskommunerne i København,” siger han til Radio4.
Han ærgrer sig over, at Guldborgsund Kommune ligger i bund.
“Jeg tror, der er mange årsager til fravær i skolen. At Guldborgsund ligger i bunden, det er super ærgerligt. Vi gør en kæmpe indsats hver eneste dag; vi har gode kræfter ude på skolerne både blandt lærere og ledelse, som har fokus på det her,” siger han.
Men ansvaret for at rette op på problemerne er fælles, mener han.
“Vi ser, at det er sygdom, det er skolevægring, det er pjæk og så er der sågar nogle, der tilbageholder deres børn aktivt, hvis de ikke er enige i, at tilbuddet er det rette. Det her er et fælles ansvar. Det er ikke kun skolen og kommunen, der skal sikre, at barnet møder. Det er absolut også forældrene, for de skal tage et ansvar, når de har sat et barn i verden,” siger han.
Hør interviewet med Jesper Blomberg, der er formand for børn- og skoleudvalget i Guldborgsund Kommune og fra Dansk Folkeparti, her:
I den anden ende af skalaen ligger Odder og Lyngby-Taarbæk Kommune. Her er eleverne mindst væk med et gennemsnitligt antal af fraværsdage på 12 ud af 200 skoledage.
“Vi har noget sindssygt dygtigt personale, og så har vi et rummeligt børnesyn; alle skal anerkendes og være en del af et fællesskab. Vi meget opmærksomme på ude på skolerne at følge op, hvis nogen hænger i bremserne. Og en sidste ting er, at vi udviser den tillid til, at det kan de håndtere ude på skolerne. Vi kører ikke alt muligt ned over hovederne på dem, og det er en del af årsagen til, at vi kan tiltrække lærere og pædagoger. Dygtigt personale er afgørende for, at det her kommer til at spille,” siger Simon Pihl Sørensen, 1. viceborgmester fra Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk kommune.
Men han anerkender også, at befolkningssammensætningen har betydning.
“Det har jo også noget at gøre med, hvordan demografien ser ud i kommunerne. Og det er klart, at der er kommuner, der har større udfordringer, end vi har,” siger han.
Hør interviewet med Simon Pihl Sørensen, 1. viceborgmester fra Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk kommune, her:
Det er især i kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland, at elever er mere væk end gennemsnittet. Andreas Rasch-Christensen er forskningschef hos Via University og ekspert på skoleområdet. Han siger til Ritzau, at fravær kan skyldes, at forældrene tager barnet ud for at holde ferie. Men Andreas Rasch-Christensen slår fast, at fravær fra folkeskolen især handler om, at børnene kommer fra familier med problemer.
Og Simon Pihl Sørensen, 1. viceborgmester fra Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk kommune, indrømmer, at de har det lettere i Lyngby-Taarbæk Kommune end i Guldborgsund.
“Det er lettere end i Guldborgsund, men vores børn har også udfordringer. Vi taler meget om mistrivsel og det breder dig også til forstæderne til København. Men det er selvfølgelig lettere. Der er to udfordringer i det: De har større udfordringer og de har sværere ved at tiltrække det personale, der kan gøre det. Så det hører bestemt med til billedet, og det synes jeg er fair at sige. Det er i virkeligheden en opgave for Christiansborg at få gjort noget ved.”
I Gulborgssund Kommune håber Jesper Blomberg, der er formand for børn- og skoleudvalget fra Dansk Folkeparti, at en fremtidig analyse vil vise andre resultater.
“Jeg håber, at det kan ses indenfor en toårig periode, at vi kommer nedad (i forhold til fravær, red.). De indsatser, der bliver gjort, bliver gjort på det enkelte barn og børn er forskellige. Men jeg er sikker på, at det kommer til at give et resultat, der gør at vi ikke ligger næstsidst i undersøgelsen, næste gang den udarbejdes.”
