Folk læner sig op ad valgtests som aldrig før

Valgplakater i city. Folketingsvalget 2022, FV22, afholdes 1. november 2022. Det er det 70. valg til Folketinget.

Skrevet af

25. oktober 2022

kav@radio4.dk

kav@radio4.dk

Med en uge til valget tyder alt på, at flere af os end nogensinde før sætter liden til en af de mange kandidattests, som man kan tage rundt omkring på nettet.

En af dem, der regner med at komme til at stemme ud fra resultatet på sådan en test, er Nita Jakobsen:

“Det går ret hurtigt, og så kan man hurtigt se, hvilke partier man er mest enige med. Det er meget smart, synes jeg”, siger hun til Radio4.

Ved det seneste folketingsvalg i 2019 brugte mere end 50% af vælgerne de her tests. Og ved dette valg lader det altså til at blive endnu flere.

Det vurderer Mathias Tromborg, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som forsker i demokratisk repræsentation blandt andet hvilken rolle valgtesten spiller.

“Det er en generel trend både i Danmark og også internationalt at de her valgtest bliver mere og mere populære. Og derudover kan man sige, at folk er mere i tvivl vom hvem de skal stemme på den her gang og derfor forsøger de at indhente mere information, herunder valgtests”, siger han til Radio4.

Hør interviewet med Mathias Tromborg, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, her:

Ifølge Den Danske Valgundersøgelse angav 50 pct. af danskerne ved folketingsvalget i 2019, at de havde taget en kandidattest.

Hos Jysk-Fynske medier gjorde 125.000 mennesker brug af en kandidattest ved kommunalvalget sidste år. Til sammenligning har 160.000 på nuværende tidspunkt gjort brug af kandidattesten ved nuværende Folketingsvalg.

Lone Pedersen er en af dem, der bruger testene op mod valget, men kun som et supplement. Hun kommer ikke nødvendigvis til at stemme på den kandidat, hun procentvis er mest enig med i testen.

“Det kan være, der er kandidater jeg måske er 82 % enige med, men nogle af de ting, jeg ikke er enige med dem i, det er noget af det, der er afgørende for, hvad jeg gerne vil stemme. Der kan være nogle punkter, som er så vigtige, at jeg stemmer efter det, selvom jeg måske kun er 70 % enige med kandidaten”, siger hun.

Og det er fornuftigt kun at bruge valgtests som et supplement. Det siger Andreas Albertsen, politolog og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som har forsket specifikt i kandidattest.

“I en kompleks virkelighed er det en måde at få en hurtig liste på, hvem er man mest enig med på de udvalgte spørgsmål. Så på den måde er det en genvej som for mange er lettere, end at sidde ved et vælgermøde eller få samlet alle pjecerne ind nede på Strøget”, siger han.

Hør interviewet med Andreas Albertsen, politolog og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som har forsket specifikt i kandidattest her:

Andreas Albertsen, politolog og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet mener dog, at det er naivt at tro, at politikerne ikke også spekulerer i, hvad de svarer – og måske svarer mere moderat for at blive vist til flest mulige vælgere.

“Det er godt at diskutere, om der er nogle politikere, der gør det for let for sig selv på den måde”, siger han.

Derfor er der nogle af dem, der designer kandidattest, der forsøger at komme uden om det ved ikke at have en midter-kategori.

“De prøver at få politikerne lidt ud af busken. Man kan godt sige ‘ved ikke’, men så tæller den bare ikke med i målingen. Man må forvente at folk der stiller op til Folketinget har en holdning til de fleste ting, så de ikke kan svare neutralt”, siger Andreas Albertsen til Radio4 Morgen..

Afspiller nu

VERDENS BEDSTE

18:05
19:00