Første skridt mod oprydning af Cheminova-giftgrund er taget

Skrevet af

26. marts 2021

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

I går tog Region Midtjylland det første skridt mod at rense giftgrunden fra den gamle kemifabrik Cheminova ved Harboøre Tange.

En del af den jernspuns – som også kan beskrives som en jernplade – der har indkapslet giftdepotet ved Høfde 42 blev taget op af jorden.

Det var kun en lille del af jernspunsen, der blev taget op, så man stadig har styr på giften, men den kan alligevel give vigtig viden om områdets forurening, så virksomheder fremover kan byde på opgaven om at rense jorden.

Og det var en stor dag, siger projektleder ved Region Midtjylland Halfdan Sckjerl:

“Det er selvfølgelig en rigtig spændende og skelsættende dag,” siger han til Radio4 Morgen.

Hør Radio4 Morgens reportage fra Høfde 42, hvor man gør klar til at rense området omkring Cheminova:

Caroline Kastanje er en af de aktivister, der i mange har kæmpet for, at området skulle oprenses. Hun er også glad for, at det første skridt mod oprensningen nu er taget:

“Det er kernen af det værste gift, der findes, og skulle det ryge ud i havet, er det en kæmpe katastrofe. Så selvfølgelig har det stor betydning,” siger Caroline Kastanje til Radio4 Morgen.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal rense området. Det afgøres ved et udbud i slutningen af 2021.

En af virksomhederne, der er med i udbuddet, er Fortum.

Hør et interview med administrerende direktør i Fortum, Jens Peter Rasmussen, i Radio4 Morgen her:

Foto: Maiken Friis Lange/Radio4

Afspiller nu

KRANIEBRUD

19:05
20:00