Fødevarepriserne stiger igen – eksperter uenige om fremtiden

Kunder med indkøbskurv i supermarked i Odsherred den 29. juni 2021

Skrevet af

11. august 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Skal du en tur i supermarkedet, kan du godt forberede dig på at skulle have endnu flere penge op af lommen.

I juli er fødevarepriserne steget med en procent, og er dermed højere end nogensinde før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det sker selvom at prisen på råvarerne er blevet billigere og billigere, det siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

“Vi ser billigere og billigere landsbrugsråvarer med 15 måneders prisstigninger i supermarkedet til følge. Det er jo et paradoks. Over meget lang tid kan vi godt se et lille prisfald, men det går bare meget, meget trægt. Men jeg tror ikke vi skal forvente det lige nu.”

Henning Otte Hansen peger altså ikke på, at der umiddelbart er udsigt til et prisfald på fødevarepriserne.

Du kan høre hele forklaringen på hvorfor i interviewet her:

Men hvis madbudgettet er stramt efter sommerens ferie, så kan man hænge sit håb om billige fødevarer hos Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Han peger modsat Henning Otte Hansen på, at der kan være udsigt til et reelt prisfald i løbet af efteråret.

“Tendensen er sådan set rigtig nok. Jeg tror bare, at den nuværende situation er så speciel, at den sætter sig ud over hvad vi normalt ser. Vi ser blandt andet et stort fald på globalt plan, og det kan smitte af. Derudover laver Danmarks Statistik også undersøgelser for forventningen til fødevarepriserne de næste tre måneder – og ikke bare tal for de aktuelle priser. Her siger over 50 procent af detailvirksomhederne, at de forventer at nedjustere deres salgspriser, og så stort et tal har vi aldrig set i statistikkens levetid. Det kan være et varsel for, at priserne ude i supermarkederne, vil falder i løbet af efteråret.”

Hele interviewet med Tore Stramer kan du høre her:

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

UGENS HØJDEPUNKTER FRA RADIO4 EFTERMIDDAG

03:00
04:00