Hadbeskeder mod fodboldspillere er vidt udbredt. Det viser en ny undersøgelse fra Spillerforeningen.
Langt de fleste professionelle spillere er blevet svinet til på de sociale medier.
En ny undersøgelse fra Spillerforeningen, der er interesseorganisation og fagforening for professionelle fodboldspillere i Danmark, viser, at hadbeskeder til fodboldspillere er meget udbredt.
En af dem som har modtaget ubehagelige beskeder og kommentarer fra fans, er 23-årige Nicklas Strunck som spiller i Esbjerg fB.
”På en måde er det en del af jobbet, at fansene kan være utilfredse, og det forstår jeg godt. De har bare ikke forståelse for, at der også et menneske bag ham spilleren som løber inde på banen. Jeg ville hellere have, de kom direkte til mig face to face – det har jeg mere respekt for. Det er for nemt og for voldsomt, når de kan gemme sig bag en skærm.”
Du kan høre hele interviewet med 23-årige Nicklas Strunck her:
Værst står det til blandt spillerne i landets bedste fodboldrække, Superligaen. Her svarer 65 procent af spillerne i undersøgelsen, at de på et tidspunkt har modtaget hadbeskeder, mens henholdsvis 36 procent af 1. divisionsspillerne og 12 procent i 2. divisionsspillerne har prøvet det.
Og problemets omfang er desværre voksende. Det siger Administrerende direktør i Spillerforeningen, Michael Sahl.
”Næsten alle spillere har svaret, at problemet er værre end for fem år siden. Uanset hvor eksponeret dit job er, så skal hadbeskeder aldrig nogensinde være en del af det.”
Foto: Frederikke Hejbøl Jensen/Ritzau Scanpix