Flest kommuner tilbyder ikke fædregrupper: “Nu skal de simpelthen til at komme i gang”

I Frederiksholms Kirke i Sydhavnen mødes fædre til graviditetssamtaler, der skal gøre dem klar til at påtage sig fædrerollen. Her i Kirken, hvor de mødes i deres fædregruppe.

Skrevet af

2. august 2022

sks@radio4.dk

sks@radio4.dk

Det er i dag, at de nye regler for øremærket barsel til fædre træder i kraft. Det betyder, at hvis faderen til det nyfødte barn ikke tager de 11 ugers barsel, som er øremærket ham, så frafalder de 11 ugers barsel helt.

Men selvom loven om øremærket barsel træder i kraft i dag, så er det kun 48 af landets 98 kommuner, der tilbyder fædregrupper – den mandlige pendant til mødregrupper. Det viser en undersøgelse foretaget af organisationen Forum for Mænds Sundhed.

Vesthimmerland Kommune er én af de kommuner, der ikke tilbyder fædregrupper.

“Vi er jo en landkommune. Vi forventer, at det bliver de store bysamfund, hvor fædrene vil tage imod det i første omgang. Så min indstilling er, at nu følger vi det her stille og roligt og ser, hvordan udviklingen bliver,” siger Venstre-borgmester i Vesthimmerland Kommune, Per Bach Laursen.

Hør hele interviewet med borgmester for Venstre, Per Bach Laursen, her:

Ifølge formanden for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, der også er forskningsleder og ph.d. på Rigshospitalets fødeafdeling er det ikke godt nok, at flertallet af de danske kommuner ikke tilbyder fædregrupper til nybagte fædre.

“Jeg mener, at nu skal de simpelthen til at komme i gang. Jeg håber, at al den omtale der er om, at den øremærkede barsel kommer, virkelig får gang i kommunerne. Mødregrupper har været en kæmpe succes. Det vil fædrene også have – det ved vi,” siger Svend Aage Madsen.

Alle, der har født eller adopteret børn fra dags dato og frem, bliver omfattet af de nye regler.

Lyt også til Radio4 Morgens interview med Adam Cavalié Engelhardt, der er skaber og ejer af Famoba, som er en online barselsplatform, der hjælper forældre med at finde den rette mødre- eller fædregruppe. Platformen blev skabt som en reaktion på, at Adam Cavalié Engelhardt oplevede, at barselstilbud til mænd var nærmest ikkeeksisterende:

Afspiller nu

MATHIAS HELTS TALKSHOW

18:05
19:00