En af de største reformer af vores uddannelsessystem i nyere tid er lige på trapperne. Ifølge uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, kommer regeringens udspil på uddannelsesreformen i begyndelsen af foråret. En reform der bl.a. byder på kortere kandidatuddannelser.
Og det vækker bekymring fra dele af erhvervslivet forud for udspillet.
Revisionsvirksomheden Deloitte frygter, at reformen forringer de studerendes kvalitet. Det fortæller deres kommende administrerende direktør, Christian Jensby.
“En virksomhed som Deloitte baserer sig på en grundforudsætning om viden og ikke mindst adgang til viden. Og når vi så her kigger ind i at en række af kandidatuddannelserne måske bliver halveret fra to til et år, så tror vi det er naivt, at man kan gøre det, uden at det også går ud over kvaliteten. Det er simpelthen dét, der bekymrer os,” siger han til Radio4.
Hør interviewet med Christian Jensby, kommende administrerende direktør i firmaet Deloitte, her:
Og dén bekymring deler Rasmus Ødum, koncerndirektør i COWI, som klart ville vælge en person, som har en 2-årig kandidatuddannelse fremfor en 1-årig kandidatuddannelse.
“Der er en betydelig og væsentlig opkvalificering de sidste to år. Det er i høj grad dér, man begynder at specialisere sig. Vi skal jo være dygtige i dybden, og det kræver en betydelig opkvalificering ovenpå bachelorgraden”.
Samtidig kommer COWI til at benytte sig af mere udenlandsk arbejdskraft, hvis der bliver skåret i de kandidatuddannelser, som de normalt hyrer arbejdskraft fra.
“Hvis vi ikke kan få nogle, som er stærk nok på hjemmebane, så må vi kigge endnu mere ud”, siger Rasmus Ødum.
Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv frygter også den uddannelsesreform, der er på trapperne.
“Det er blandt andet kvaliteten, vi frygter for. Og så mangler vi mere grundlæggende, hvad det egentlig er, man vil løse med den her reform. Er vi sikre på, at vi kan fastholde en nødvendig kvalitet, for vi er faktisk afhængige af dygtige medarbejdere i dansk erhvervsliv, herunder akademikere,” siger han.
“Man går på en uddannelse for at lære noget, og vi har ikke set dokumentation for, at det sidste år er overflødigt på de her mange uddannelser. Der er en grund til, at vi ikke lukker alle ud efter 9. klasse. Det er fordi, vi faktisk tror på, at uddannelse er en god investering,” siger han.
Hør interviewet med Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, her:
Regeringen er ikke kommet med et endeligt udspil endnu, men i regeringsgrundlaget kan man læse, at regeringen ønsker at omlægge op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser til etårige kandidatuddannelser. Samtidig vil den tilføje mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning i uddannelserne. I regeringsgrundlaget fastslås det, at de studerende, der fremover får en etårig kandidatuddannelse, skal have »en garanti for at kunne vende tilbage til universitetet og dygtiggøre sig efter to års beskæftigelse«.
Derfor er forsknings- og uddannelsesordfører for Moderaterne, Karin Liltorp, ikke enig i, at forslaget fra regeringen er en forringelse af uddannelserne.
“Det er for tidligt at bekymre sig, for vi har ikke set det konkrete udkast endnu. Der er brug for en reform for at få bedre uddannelser, der matcher de behov, der er i samfundet,” siger hun.
Hun understreger, at pointen med reformen er at gøre uddannelserne bedre.
“Der er ingen, der har intentioner om at skabe et uddannelsessystem, der er dårligere end det er i dag”, siger hun. “Det behøves bestemt ikke, at være nogle dårligere studerende, der kommer ud.”
Hør interviewet med forsknings- og uddannelsesordfører for Moderaterne, Karin Liltorp, her:
Det er ikke første gang, at det bliver foreslået at omlægge kandidatuddannelserne.
Et lignende forslag præsenterede Socialdemokratiet tilbage i september sidste år. Deres forslag var dybt inspireret af Reformkommissionens anbefalinger fra april, der netop foreslog at indføre en kortere kandidatuddannelse. Forslaget vil på længere sigt gøre Danmark rigere og øge landets produktivitet med 7 milliarder kroner.
Den tese er Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet dog ikke enig i. Han frygter, at det vil gøre Danmark til et fattigere land, hvis vi skærer på uddannelserne.
”Det er ren spekulativt, at man kan bruge de ekstra ressourcer på et eller andet, som hæver kvaliteten så meget, at et minus på 7 milliarder bliver til et plus på 7 milliarder. Helt praktisk ved vi ikke, hvordan vi gør det.”