Flere organisationer vil have gratis skolemad

Barn åbner sin madpakke i en børnehave.

Skrevet af

9. august 2022

På landets folkeskoler møder børnene i disse dage ind efter sommerferien.

Det betyder, at forældre igen skal bruge tid på at smøre leverpostejmadder til madpakken – men det kan måske være slut.

Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Danske Skoleledere ønsker nemlig at indføre obligatorisk og gratis skolemad.

”Vi er optaget af, at alle børn har god mulighed for at følge med i undervisningen, og der har en god kost helt sikkert en påvirkning.”

Sådan lyder det fra Regitze Flannov, som er formand undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Den udlægning deler Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever.

”Vi støtter forslaget om gratis skolemad fordi det giver bedre mulighed for læring, mindsker uligheden og skaber nogle sunde vaner.”

Du kan høre hele interviewet med Marie Holt Hermansen her:

Ifølge tænketanken Cevea vil det koste i omegnen af 2,2 mia. kr. om året at indføre offentligt betalt skolemad i alle danske folkeskoler.

Men den pris afskrækker ikke umiddelbart Kost og Ernæringsforbundet. Formand Ghita Parry mener, at det er alle pengene værd.

”Det er det værd, men jeg er også bevidst om, at vi skal have en realistisk tilgang til det. Derfor foreslår vi, at man indfører en forsøgsordning på finansloven, så vi kan måle effekterne.”

Du kan høre hele interviewet med Ghita Parry her:

 

Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

KRANIEBRUD

20:05
21:00