Fiskerne vil have lov til at fange tun i de danske farvande

En blåfinnet tun bliver landet ved Murcia i Spanien. Det meste af den spanske fangst af tun går til det lukrative japanske marked, Den blåfinnede tun er i fare for at forsvinde på grund af overfiskning.

Skrevet af

24. august 2020

kha@radio4.dk

kha@radio4.dk

Efter 50 års pause er der igen store blåfinnede tunfisk i dansk farvand, og der er mange af dem lige nu. De seneste 5 år er tunfisk blevet observeret i både Skagerrak, Øresund og Kattegat.
Danske erhvervsfiskere vil gerne have lov at fange de enormt store fisk, der kan veje 700 kilo. Men det må de ikke, da Danmark ikke har nogen kvote på tun.

Biolog hos Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund mener, at det er en historisk ret, som danske fiskere bør have tilbage:

“Det helt store problem var, at man uddelte de her kvoter i 90´erne, og der var bestanden på et lavere niveau. Der kom tunfisken ikke op i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat længere. Som jeg ser det blev vi lidt snydt, da de her fisk blev uddelt, og der blev ikke lagt vægt på historisk fiskeri. Og det så også vist sig at være en ulempe også at være medlem af EU, fordi lande som Island og Norge på trods af at de stort set ikke havde fiskeri i de her perioder, så har de kvoter i dag, men vi har ikke. Det synes vi ikke kan være rigtigt,” siger Henrik Lund til Radio4.

Der blev fisket tusindvis af “danske” tun hver år fra 1920´erne til 1950´erne. I løbet af 1960’erne forsvandt tunen fra danske farvande, formentlig fordi den blev overfisket i Middelhavet.
De tun, der nu er vendt tilbage til vores nordlige himmelstrøg, er en budbringer om, at bestanden alle steder er i bedring.

EU har en stadigt voksende kvote, som fordeles blandt landene ved Middelhavet, og det er dén kvote, Henrik Lund gerne vil have del i. Han anslår, at danske fiskerne vil kunne tjene tyve millioner kroner, hvis de får lov at fange tun i dansk farvand. Desuden er der stort potentiale for at drive lukrativ lystfiskerturisme omkring tun, så den langsigtede samfundsgevinst vil være endnu større, anslår han.

Hør indslaget i Radio4 Morgen her:

Både Verdensnaturfonden (WWF) og organisationen Our Fish har tidligere udtrykt kritik af kommercielt fiskeri af blåfinnet tun. Talspersonerne fra de to organisationer blev inviteret til at medvirke i indslaget, men de vendte ikke tilbage inden deadline.

 

 

 

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00