Fem døde i plejehjemsbrande: 23 Kommuner mangler plan for brandsikkerhed

Skrevet af

1. november 2019

[vc_row][vc_column][vc_column_text css=”.vc_custom_1572596525332{padding-bottom: 20px !important;}”]

På trods af flere dødsbrande på landets plejehjem i år har 23 kommuner stadig ikke redegjort for ulovlig brandsikkerhed. En sag om liv og død, siger Ældresagen. Boligministeren vil ændre reglerne.

[/vc_column_text][vc_column_text]På trods af, at mindst fem ældre mennesker er døde i brande på plejehjem i år, mangler 23 kommuner stadig at gøre brandsikringen på et eller flere plejehjem lovlig. En brand på plejehjemmet Farsøhthus på Djursland forrige august kostede tre ældre kvinder livet, og det fik daværende boligminister, Ole Birk Olesen (LA), til at igangsætte en undersøgelse af brandsikkerheden på landets plejehjem.

Alle 98 kommuner blev i oktober 2018 bedt om at redegøre for brandsikkerheden på deres plejehjem med en frist 19. november. Fire kommuner har aldrig svaret.

Ud af dem, der har svaret, har langt størstedelen af kommunerne et eller flere plejehjem, hvor brandsikringen er ulovlig.

Det viser en aktindsigt, Radio4 har fået hos Boligstyrelsen.

Selvom kommunerne har svaret, at de har plejehjem, hvor brandsikkerheden halter, er der flere steder ikke blevet gjort noget ved det. 19 kommuner har stadig ikke svaret ministeren på, hvornår de regner med at udbedre den manglende sikkerhed på plejehjemmene.

Den manglende brandsikkerhed bekymrer Ældre Sagen.
”Det er som om, der skal en dødsbrand til i hver kommune, før der bliver gjort noget,” siger Nina Bruun, chefkonsulent i Ældre Sagen til Radio4.

Hun påpeger at brandsikkerheden på plejehjem er livsvigtig på grund af beboernes tilstand.

”De beboere, der er på plejehjem i dag, er så svækkede både mentalt og fysisk, at de ikke er i stand til at redde sig selv ud, hvis det brænder. Derfor er de dybt afhængige af, at der er den fornødne brandsikkerhed til at hjælpe dem, hvis en brand opstår,” siger Nina Bruun til Radio4.

Minister vil stramme reglerne
Over halvdelen af de kommuner, der rent faktisk har svaret, har ikke angivet nogen konkret dato for, hvornår de vil gå i gang med at forbedre brandsikkerheden.

Ældre Sagen kræver politisk handling nu, og vil have boligminister Kaare Dybvad (S) til at sætte en konkret dato for, hvornår kommunerne skal have lovliggjort brandsikkerheden på plejehjemmene. Det samme vil Dansk Folkeparti, hvor ældreordfører Karina Adsbøl har bedt ministeren redegøre for sagen.

”Det er utrolig alvorligt, og det handler om liv og død. Derfor mener jeg også, at ministeren er forpligtet til at følge op på kommunernes svar. Processen har været alt for langsommelig. Hvis kommunerne ikke får brandsikkerheden i orden, skal det medføre tvangsbøder eller lignende,” siger Karina Adsbøl (DF).

Noget af det, undersøgelsen af plejehjemmenes brandsikring har vist, er, at mange kommuner har søgt og fået dispensation fra de gældende brandkrav, for eksempel krav om automatisk sprinkleranlæg.

Radio4 har forholdt boligminister Kaare Dybvad (S) kritikken. I et skriftligt svar, siger ministeren, at han nu vil stramme reglerne, så det ikke længere er muligt at dispensere fra brandkravene, når det handler om sikkerhed.

”For brandkravene betyder det, at det med syvtommersøm bliver slået fast, at der ikke må dispenseres fra brandsikkerheden. Bestemmelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2020,” siger Kaare Dybvad til Radio4.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00