Sidste skoledags-fejring afbrudt: Fandt tegnestifter i karameller

Skrevet af

13. maj 2026

Charlotte Bech Mathiesen

chmat@radio4.dk

En skole i Vallensbæk kommune har fundet tegnestifter i nogle af de karameller, som er blevet kastet med af afgangseleverne sidste skoledag. Nu overvejes det, om man skal droppe traditionen fremover.

På langt de fleste danske folkeskoler er denne onsdag en fest dag, hvor kostumeklædte afgangselever traditionen tro går rundt på gangene og kaster med karameller til de yngre elever.

Men på Pilehaveskolen i Vallensbæk Kommune varede karamelkastningen langt fra hele dagen.

Skolen valgte nemlig at stoppe med karamelkastningen øjeblikkeligt, da de opdagede, at der var tegnestifter i nogle af karamellerne, som blev kastet med.

Det fremgår af en AULA-besked til forældrene fra skoleleder på Pilehaveskolen, Mette Juel, som RADIO IIII er i besiddelse af.

VI har desværre måtte informere jer om, at der igen i år er blevet fundet karameller med tegnestifter i forbindelse med 9. klassernes sidste skoledag.

Videre forklarer Mette Juel i beskeden, at der ellers var taget en række forholdsregler i brug for at sikre, at problemet med tegnestifter i karamellerne ikke gentog sig:

På trods af at karamellerne var afleveret i lukkede poser dagen før, og at lærere fulgte eleverne under uddelingen, blev der alligevel identificeret enkelte karameller med tegnestifter.

Herefter valgte skolen at lukke ned for karamelkastningen øjeblikkeligt, fremgår det af beskeden.

Mette Juel forklarer videre i beskeden, at forvaltningen er blevet orienteret om hændelsen, og at situationen tages op på det kommende bestyrelsesmøde med henblik på at vurdere, ”om traditionen med karamelkast skal ændres eller helt ophøre fremover.”

Pilehaveskolen i Vallensbæk er ikke den eneste skole, som måtte afbryde fejringen grundet skarpe genstande i karamellerne.

Det samme skete også onsdag på Gammelgaardsskolen i det vestlige Aarhus, skriver TV 2 Østjylland.

RADIO IIII har været i kontakt med skoleleder på Pilehaveskolen, Mette Juel, for at spørge, om hun kunne bekræfte hændelsen.

Hun oplyser, at hun ikke kan udtale sig om det.

Afspiller nu

Aften

17:05
20:00