Et punktum er sat: Slut med olieudvinding i Norsøen i 2050

(ARKIV) 2012 af Halfdan Feltet Nordsøen. Et politisk flertal på Christiansborg har indgået aftale om at aflyse fremtidige udbudsrunder og stoppe olieindvinding i Nordsøen i 2050. Ritzau arbejder på reaktioner fra blandt andre Esbjergs borgmester. Det skriver Ritzau, fredag den 4. december 2020.. (Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

4. december 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Det er et historisk punktum, der bliver sat, når det fra 2050 er slut med olieudvinding i Nordsøen.

Det siger historiker og nordsøekspert Morten Hahn-Petersen, efter at et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at alle fremtidige udbudsrunder skal aflyses, og der slukkes for de sidste aktiviteter i 2050.

“Det er en industri, der er vokset fra stort set ingenting til at blive temmelig omfattende med omkring 26.000 ansatte og en milliardomsætning,” siger Morten Hahn-Petersen til Radio4 Morgen.

I Esbjerg er omkring 250 virksomheder relateret til offshore og olieudvindingen.

Derfor er det også vemodigt, at olieeventyret nu har fået en slutdato, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V):

“Olieindustrien har historisk betydet rigtig meget. Alle kender nærmest en – eller har en nabo eller et familiemedlem – som arbejde i olie-gas-industrien. Så det betyder meget,” siger Jesper Frost Rasmussen til Radio4 Morgen.

Med aftalen vedtages det, at alle fremtidige udbudsrunder aflyses, og der slukkes for de sidste aktiviteter i 2050. Indtil da vil der ikke blive ændret på vilkårene.

Og det er vigtigt, at man dermed undgår en gradvis udfasning frem mod det endelige stop, mener Jesper Frost Rasmussen.

“Nu er der ro, så der kan køres på fuldt blus frem til 2050, og så har vi tid til at få omstillet arbejdspladserne, så vi kan konvertere de sorte arbejdspladser til den grønne energi,” siger han.

Hør interviewet med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen her:

Hør interviewet med historiker og nordsøekspert Morten Hahn-Petersen her:

Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix

NaN:NaN
NaN:NaN