Et halvt år efter ordene “alle mink skal aflives” lød: Syv ud af 12 avlere har fået nyt job

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen besøgte mandag Boutrup Sø ved mink-massegravene i Nr. Felding ved Holstebro sammen med Thomas Danielsen, medlem af Folketinget, Kenneth Tønning, borgmesterkandidat i Holstebro, samt Tage Pedersen, bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, og efterfølgende besøgte de minkavler, Kent Troldtoft ved Ørnhøj. Foto: Morten Stricker

Skrevet af

29. april 2021

Det er næsten et halvt år siden, at den danske minkbranche måtte dreje nøglen rundt, efter Mette Frederiksen på et pressemøde sagde de efterhånden berømte ord “Alle mink skal aflives”.

For mange af de danske minkavlere betød det samtidig, at de pludselig skulle finde sig et nyt arbejde.

Vi har på Radio4 morgen ringet rundt til 12 forhenværende minkavlere. Syv havde fået et nyt jo knap et halvt år senere.

En af dem er Ib Lundgård, tidligminkavler i Holstebro.

”Jeg har arbejde som tømrer. Jeg var næsten i gang inden vi lukkede ned, fordi jeg fik job ved min gamle mester. Det andet var sjovere, men det er sådan det er”, fortæller han.

Og Jesper Kvist, der var minkavler i Hvide Sande er også lykkedes med at få et nyt job.

”Jeg fandt job som fisker fra 1. februar. Jeg var uddannet, så jeg kunne gå lige over. Det er træls og pisseirriterende at få at vide, at du skal sgu ikke noget. Hele mit liv var lagt an på mink, nu skal det laves om. (…) Det skal nok gå, det er slet ikke det,” siger han.

Men selvom vores rundringning ikke er helt skævt i forhold til det generelle billede rundt om i landet, så er det ikke helt let, mener Henning Christensen, der er formand for Fyn- og Sydjyllands Pelsdyravlerforening.

“Man skal have skabt sig en ny hverdag, for den hverdag vi har haft med at gå ud at passe vores dyr, den er der jo ikke mere. Man skal finde noget andet, man kan lide at stå op til, og det kommer ikke lige fra den ene dag til den anden”, siger han til Radio4 Morgen.

Staten betaler op mod 18,5 milliarder kroner i erstatning til de minkavlere, som blev tvunget til at aflive deres dyr. Langt den største del er ikke udbetalt endnu. Ifølge Nordjyllands pelsdyravlerforening er kun omkring en milliard blevet udbetalt.

Hør interviewet med Henning Christensen, der er formand for Fyn- og Sydjyllands Pelsdyravlerforening, her:

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00