Over hver fjerde patient kræver nu erstatning i sag om eksperimentelle ankeloperationer på særligt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Eksperter kritiserer hospitalets egen undersøgelse af sagen.
De er opereret i anklen med en operationsform, der ikke burde være benyttet. Faktisk skulle flere af dem slet ikke have haft en operation.
Alligevel gennemgik omkring 500 patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en ankeloperation, der for 151 af dem har haft så negative konsekvenser, at de har krævet erstatning for skader efter indgrebet.
Antallet af patienter, der kræver erstatning, er tredoblet siden januar, hvor sagen rullede, og involverer altså nu mere end hver fjerde af ankelpatienterne.
En af dem er Lærke Haveman, som allerede har fået anerkendt, at operationen aldrig skulle være udført, samt at den har skadet mere, end den har gavnet. I dag, fire år efter sin operation, har hun fået sin tredje re-operation, men døjer fortsat nedsat førlighed og smerter.
“Det går langsomt fremad. Men der kan gå op til et år, før man kan se, om denne operation har nogen reel effekt. Lige nu gør det stadigvæk ondt, nogle gange mere ondt end før,” siger Lærke Haveman.
Her kan du høre det nye afsnit af Det Kirurgiske Eksperiment fra Radio4 Undersøger:
Høj anerkendelsesprocent
Af de 151 erstatningssager er 63 afgjort på nuværende tidspunkt. Heraf har 24 patienter fået afvist deres krav, mens 39 indtil nu har fået tilkendt erstatning. Vicedirektør i Patienterstatningen, Martin Erichsen, forudser, at anerkendelsesprocenten vil være høj for de resterende 88 sager:
“Forventningen er, at udfaldet af dem vil ligne de sager, vi allerede har afgjort. Det vil sige, at der formentlig vil være en række af sagerne, hvor der er behandlet, uden at der var tilstrækkelig indikation for det indgreb, man udførte,” siger Martin Erichsen.
Udover 151 sager fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der yderligere fem erstatningssager fra Aleris-Hamlet. Det skyldes, at den ene af de to kirurger, der udførte operationerne, var ansat på privathospitalet i en kortere periode.
Skudt med den store kanon
Det var Radio4 og TV 2, der i begyndelsen af 2022 afslørede, at de to kirurger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital gennem en årrække opererede 500 enkle ankel-komplikationer med den specielle og sjældent brugte operationsform. Ofte var der tale om patienter, der tidligere havde forstuvet anklen.
Ti kilometer derfra på Hvidovre Hospital, der er højt specialiserede i Fodkirurgi, laver de til sammenligning tre til fem operationer året i forbindelse med svære ankellidelser. Det oplyser den ledende overlæge, Thue Ørsnes.
Operationen er indgribende og er oprindeligt tiltænkt komplicerede skader med sprungne ledbånd. Og det er ganske sjældent, at temaet er overbehandling, når Patienterstatningen sidder med såkaldte serie-skader, hvor flere patienter har lidt den samme form for overlast:
“I en række af sagerne har der ikke været indikation for at foretage operationen. Det er en stor og omfattende operation, og de her patienter skulle i første omgang været tilbudt en anden behandling. Lidt firkantet sagt har man skudt med den store kanon fra starten i stedet for at prøve mindre indgribende muligheder først,” siger Martin Erichsen, der er vicedirektør i Patienterstatningen.
I 2018 blev der sat en stopper for operationerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Den ene af de to kirurger oplyser, at han er suspenderet for mistanker om alkoholmisbrug og er gået på pension. Den anden har forladt jobbet og er i dag forskningsansvarlig på et andet sygehus.
Kritik af hospitalsredegørelse
På baggrund af afsløringerne har Styrelsen for Patientsikkerhed krævet en redegørelse fra Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital.
I redegørelsen til styrelsen slår hospitalet fast, at hovedparten af patienterne har været tilfredse med behandlingen. Ledelsen refererer til en spørgeskemaundersøgelse, hvor ankelpatienterne har tilkendegivet “flest positive svar”, som der står i redegørelsen.
Men den konklusion er tvivlsom af flere årsager ifølge Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge, konsulent for forskningsinstituttet Cochrane Danmark og har flere års erfaring i at vurdere og anmelde sundhedsvidenskabelige artikler. Dels er svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen for lav, under 50 procent, dels er der ingen kontrolgruppe, som man kan sammenligne effekten med og dels indeholder spørgeskemaundersøgelsen både for få, men også positivt ledende spørgsmål.
“Det er en undersøgelse, som har ret lav værdi i forhold til at fortælle noget om behandlingen. Først og fremmest fordi, at man ikke kan vurdere effekten af en behandling på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, da man ikke har noget sammenligningsgrundlag,” siger Karsten Juhl Jørgensen.
“Desuden er det en meget kort spørgeskemaundersøgelse, der består af tre spørgsmål, som er ret ledende. De er ledende på samme måde, som hvis tjeneren på en restaurant spørger, om man godt kunne lide maden. Når man for eksempel spørger “løste operationen de problemer, du havde i anklen”, så er der en positiv drejning i spørgsmålet. Det er ikke et åbent spørgsmål. Man får ikke indtryk af, at det kunne være en mulighed, at operationen gjorde mere skade end gavn,” siger Karsten Juhl Jørgensen.
Bispebjerg: Hovedparten er tilfredse
På Bispebjerg Hospital fastholder hospitalsdirektør, Kristian Antonsen, trods de mange erstatningssager, at hovedparten af patienterne har været tilfredse. Han afviser kritikken af, at hospitalets redegørelse beror på en kort spørgeskemaundersøgelse besvaret af kun 43 procent af patienterne.
Kristian Antonsen, får I et retvisende billede, når svarprocenten er under 50?
“Det kan man jo diskutere. Det er jo vanlig praksis, at man gennemfører en opfølgende runde, hvor man prøver at få flere til at svare. Men på dette tidspunkt var sagen omtalt i pressen, og der var vurderingen, at der var en vis risiko for bias (forudindtaget svar, red.). Men selvfølgelig ville vi gerne have haft en højere svarprocent.”
Vil du på baggrund af den lave svarprocent og vurderingen omkring de ledende spørgsmål, stadig holde fast i at hovedparten af patienterne er tilfredse?
“Ja, det vil jeg. Hovedparten af dem, der svarer, har angivet, at de er tilfredse med resultatet.”
Det er dog Kristian Antonsens opfattelse, at der kan være patienter, som er opereret uden grund – selvom det bliver svært at bevise.
“Vi (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, red.) anerkender, at der med meget, meget stor sandsynlighed er tale om et indikationsskred her. Men vi kommer ikke til at kunne dokumentere det. For det materiale findes ikke.”
Fik aldrig spørgeskema
Lærke Haveman er en af de patienter, der ikke selv har deltaget i hospitalets undersøgelse. Hun har nemlig aldrig modtaget skemaet. Det samme gælder syv andre patienter, Radio4 har kendskab til.
“Det er en meget fri fortolkning at sige, at de fleste er tilfredse, når der er otte tilfældige patienter, der ikke engang har modtaget noget skema,” siger Lærke Havemann.
Kristian Antonsen er godt klar over, at der er patienter, som ikke har modtaget skemaet. Men forklaringen er, ifølge ham, at hospitalet først blev opmærksom på dette, efter hospitalet havde sendt sin redegørelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Han oplyser, at hospitalet har forsøgt at række ud til alle patienter. Udover spørgeskemaet har 150 af dem, der har svaret, også takket ja til en opfølgende kontrol hos en af hospitalets kirurger. Hospitalet har endnu ikke fremlagt resultaterne af de opfølgende patientsamtaler.
Muligt strafferetsligt efterspil
De mange krav om patienterstatning for ankeloperationerne har et længerevarende efterspil hos flere instanser. Hos Patienterstatningen ved man ikke med sikkerhed, hvornår de resterende sager bliver afgjort. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 6-9 måneder.
Udover sagsbehandlingen i Patienterstatningen får ankeloperationerne muligvis også et strafferetsligt efterspil, da 10 patienter har meldt kirurgerne til politiet for uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens paragraf 249.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke udtale sig om redegørelsen, den har modtaget fra Bispebjerg, så længe der pågår en politimæssig efterforskning. Efterforskningen ventes færdig til august.
