Enhedslisten mener, at det er en form for diskrimination, at unge ned til 16 år ikke kan stemme. De er dermed enige med New Zealands højesteret, som i denne uge har sagt, at det er diskriminerende, at man først får stemmeret, når man er 18 år.
“Jeg synes godt, man kan tale om en form for diskrimination, når man ser på den demografiske udvikling og ser på, hvor disproportionalt demokratiet så er, i forhold til den indflydelse de unge har på politik, hvis de først kan stemme, når de er 18,” siger Leila Stockmarr, retsordfører ved Enhedslisten.
Hun mener, at det ville være en styrke, hvis de 16-årige kunne stemme.
“Jeg mener, det er en styrkelse af demokratiet, som vi har brug for for at få flere unge til at engagere sig i politik på et tidpunkt, hvor færre og færre er aktive i partier. Og så må jeg også sige, at det ligger os også meget på sinde i forhold til klimakrisen, for det er klart, at de beslutninger vi tager nu for fremtiden særligt i forhold til klimaforandringer, har enormt stor betydning for de fremtidige generationer. Og der synes vi, det er vigtigt, at de unge har mere indflydelse på den politik,” siger hun.
Men det er Lars Boje Mathiesen, indenrigsordfører for Nye Borgerlige, ikke enig i.
“Jeg synes ikke, vi skal have 16-årige siddende i Folketinget. Du kan stemme, fra du er 18, og blive valgt til Folketinget, så som ung har du allerede muligheden. Jeg synes, vi skal lade børn være børn og nyde deres barndom,” siger han.
Hør debatten mellem Leila Stockmarr, retsordfører ved Enhedsliste og Lars Boje Mathiesen, indenrigsordfører for Nye Borgerlige, her:
17-årige Selma De Montgomery, som er klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, mener, at det er en god ide at give unge ned til 16 år ret til at stemme.
“Jeg mener grundlæggende, at det er vigtigt at unge også har den formaliserede stemme i demokratiet, som man får, når man kan gå ned og sætte sit kryds. Og så ser vi også en demografisk udvikling, hvor der bliver flere og flere ældre og færre og færre unge, så jeg frygter, at unges interesser bliver underrepræsenteret i demokratiet, og en måde, man kan komme det til livs, er ved at give stemmeret til 16-årige,” siger hun.
Jørn Sønderholm, som er professor ved Institut for Kultur og læring på Aalborg Universitet og har forsket i valgdeltagelse, mener også, at der er gode argumenter for at give 16-årige stemmeret, fordi de politiske beslutninger har stor indflydelse på 16-årige.
“Der er ikke nogle specielle pragmatiske grunde til at tro, at 16-årige ikke har det niveau af viden og modenhed til at kunne deltage i de her politisk beslutninger. En 16-årig må typisk leve længere med konsekvenserne af et bestemt valgresultat, og hvis vi tager det alvorligt, at vi skal give adgang til stemmeprocessen, fordi at folks interesser er påvirket, så er der måske en specielt god grund til at give adgang til de personer, som bliver påvirket specielt meget af de her valgprocesser. Og det gør de 16-årige på en anden måde end folk i den anden ende af spektret, som midaldrende og dem der er ældre”, siger han.
Hør interviewet med Jørn Sønderholm, professor ved Institut for Kultur og læring på Aalborg Universitet, som har forsket i valgdeltagelse, her:
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
