Yderligere to eksperter, som DR rådførte sig med under tilblivelsen af dokumentaren “Grønlands hvide guld”, fortæller nu til Radio IIII, at de advarede mod at bruge omdiskuteret omsætningstal.
En af eksperterne, hvis indsigelser ikke blev taget med i DR’s historie om udvindingen af kryolit fra Grønlands undergrund, er professor i økonomisk historie ved Syddansk Universitet, Paul Richard Sharp.
I januar i år blev han kontaktet af DR for at give sin vurdering af, hvor stor økonomisk betydning salget af mineralet kryolit har haft for den danske økonomi.
- Jeg forklarede, at jeg ikke mener, at det beregnede omsætningstal på 400 milliarder i nutidskroner giver et retvisende svar på, hvor meget den danske stat og de danske selskaber har tjent eller den samfundsmæssige værdi af kryolit-udnyttelsen, siger Paul Richard Sharp til Radio IIII og uddyber:
- Dels mangler vi indsigt i regnestykkets omkostningsside, og dels er det ikke uden store usikkerheder at regne omsætningens værdi om til nutidskroner.
Paul Richard Sharp forklarer, at han foreslog DR flere alternative måder at opgøre kryolittens betydning for den danske økonomi på.
En måde kunne være at beregne den samlede værdi af det udvundne kryolit i nutidskroner per år og sammenligne det med Danmarks BNP på det tidspunkt eller med værdien af en vigtig eksportvare som eksempelvis smør, forklarer han.
Paul Richard Sharps indsigelse kom ikke med i den færdige dokumentar eller i DR’s efterfølgende nyhedsdækning, og han “savner nuancerne”.
En anden ekspert, som har rådgivet DR, er postdoc fra Copenhagen Business School, Kasper F. Regenburg. Han blev hyret til at udføre i alt 21 stikprøvekontroller af dokumentarholdets læsning af de gamle kryolit-regnskabsbøger.
Kasper F. Regenburg gjorde på eget initiativ dokumentarens instruktør opmærksom på forbeholdene ved at bruge omsætningstal.
- Jeg blev ikke direkte bedt om at give min vurdering, men jeg blev gjort opmærksom på det samlede regnestykke, og jeg har udtrykt over for redaktionen, at jeg ikke var enig i at omsætningstallet kan stå alene, siger han og tilføjer:
- Som også andre økonomer har pointeret, er der ikke medtaget omkostninger. Det betyder derfor, at den opgjorte omsætning vil være højere, end hvad de danske virksomheder rent faktisk har tjent.
I DRs dokumentar ser TV-seerne kun én enkelt ekspert, økonomiprofessor Torben M. Andersen, udtrykke skepsis over for brugen af tallet 400 milliarder kroner.
Og dokumentarens instruktør, Claus Pilehave, har tidligere på ugen forsvaret sig med, at ”to ud af tre eksperter” i dokumentaren sagde god for at bruge omsætningstallet på 400 milliarder kroner. Det gjorde han i et interview med Radio IIII.
Radio IIII har spurgt både dokumentarens instruktør og dokumentarchef i DR, Mikala Krogh, hvorfor de to eksperters indsigelser blev udeladt. Mikala Krogh henviser til DRs pressetjeneste, som ikke har svaret inden deadline.
Lektor i journalistik på DMJX Thomas Pallesen mener ikke, at DR er forpligtede til at bruge de to skeptiske eksperter i deres dækning, men siger samtidig, at DR burde have gjort det klarere, at det er et bredt anerkendt synspunkt blandt økonomer, at omsætningstallet ikke kan stå alene.
- Man kan godt sige, at man havde højnet dokumentarens troværdighed, hvis man havde gjort det klart, siger Thomas Pallesen.
