I Danmark er der en mangel på bloddonorer, og derfor giver det ikke mening at fastholde karantæne-perioder for homoseksuelle mænd.
Sådan lyder et opråb fra Marco Bo Hansen, som er læge og gift med en mand på 13. år.
Han bakkes op af læge Betina Sørensen, som er formand Dansk Selskab for Klinisk Immunologi.
“Med den viden vi har i dag, så er det fagligt forsvarligt at gå ind og kigge på de nuværende regler,” siger hun.
Du kan høre hele interviewet med Betina Sørensen her:
Tidligere var det reglen, at alle mænd som havde haft sex med en anden mand, var udelukket på livstid fra bloddonation.
I 2018 blev den lovgivning lempet så mænd, som har sex med mænd, i dag skal i fire måneders karantæne efter at have været seksuelt aktive.
I realiteten betyder det, at man fortsat udelukker homoseksuelle mænd fra at donere blod, og det er diskriminerende, mener Marco Bo Hansen.
“Vi vil gerne opnå ligestilling på det her område. Vi vil gerne hjælpe samfundet på samme måde, som alle andre gør det. Ved ikke at ændre de nuværende regler, mener jeg, at man fastholder gamle konservative værdier. Det kan ende med at skade bloddonorernes brand på sigt. Reglerne beror ikke længere på viden, men på frygt,” siger han til Radio4.
Udelukkelsen af mænd, som har sex med mænd, fra bloddonation stammer ifølge både Marco Bo Hansen og Betina Sørensen fra 80’ernes frygt for AIDS og HIV.
Men den frygt har ikke længere nogen relevans for homoseksuelle mænd, som er i et fast parforhold, siger formand i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Betina Sørensen.
“Det er vigtigt, at man identificerer, hvor der er en risiko for sygdomme. Det kan der være hos mænd, som har sex med mange forskellige mænd, eksempelvis. Her bør man fastholde en karantæneperiode. Men vi mener ikke, at homoseksuelle mænd i et fast parforhold er i risikogruppen.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
