Eks-minister Helle Degn: Vi kunne ikke gøre noget ved sexismen

Til BT : Rundspørge : Helle Degn, tidl. minister Socialdemokratiet indledte lørdag d. 16. september deres 2-dages kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter .

Skrevet af

20. oktober 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Debatten om sexisme i Socialdemokratiet er blusset op i den seneste tid, efter at Frank Jensen har forladt posten som overborgmester i Københavns Kommune og næstformand i Socialdemokratiet på grund af anklager om seksuelle krænkelser.

Flere har talt om en ”usund kultur” i partiet.

Det genkender tidligere minister og socialdemokratisk folketingsmedlem gennem 27 år Helle Degn.

Hun oplevede kulturen på Christiansborg som mandsdomineret, da hun kom ind i Folketinget som 24-årig tilbage i 1971.

”Der var mandehørm og en mandekultur, som var utålelig. Og med dagens øjne kan jeg godt forstå, at de unge kvinder ikke vil finde sig i det,” siger Helle Degn til Radio4 Morgen.

Debatten om sexisme har ikke kun fyldt i Socialdemokratiet i den seneste tid, men også flere andre steder i den politiske verden. Tidligere på måneden kostede seksuelle krænkelser Morten Østergaard jobbet som politisk leder i Radikale Venstre, og i september sendte 322 kvinder, der alle er nuværende eller tidligere medlemmer af et politisk parti, et opråb om sexisme i politik.

Ifølge historiker ved Aarhus Universitet Niels Wium Olesen har der i mange år eksisteret en mandsdomineret kultur i politik.

”Politik har i mere end 3.000 år været en beskæftigelse for mænd. Kvinderne fik valgret i 1915. Men da man indførte kvindelig valgret, havde de fleste af mændene, der var med til at lave grundlovsændringen nok tænkt, at kvinderne ville stemme på mænd,” siger han.

Men i løbet af 1960’erne skete der dog noget i det danske samfund, som fik betydning for kvindernes rolle i politik – blandt andet i Helle Degns tid:

“Vi får et ungdomsoprør og en ungdom, som også får højere uddannelse. Det er en ny type kvinder. Der havde været få kvinder i Folketinget indtil da. Men efter 1960’erne kommer der et ordentligt ryk ind af kvinder. Og de har langt større selvtillid, og de vil have magt,” siger Niels Wium Olesen til Radio4 Morgen.

En utålelig mandekultur

Ifølge tidligere minister Helle Degn var det ikke muligt for kvinderne at sige fra over for kulturen, som ifølge hende også var sexistisk i hendes eget parti, Socialdemokratiet.

”Vi var jo i et uhjælpeligt mindretal. Du skal tænke med datidens øjne, ikke med nutidens øjne. Vi var mellem otte og ti procent kvinder i Folketinget,” siger hun og fortsætter:

”Jeg ville ikke bruge mine kræfter på at kæmpe den kamp på det tidspunkt. Det, jeg var optaget af, var at bruge mit politiske mandat og den tillid, jeg havde fået fra vælgerne. Jeg ville ændre abortloven, så vi fik fri abort til kvinderne, vi fik flere børnehave- og daginstitutionspladser, vi fik SU.”

Helle Degn mener, at flere ting gør det muligt for kvinderne at sætte fokus på sexisme og seksuelle krænkelser i dansk politik i dag.

”Mulighederne er gradvist kommet, fordi der i dag er cirka 30 procent kvinder i Folketinget. Og det er lige præcis en kritisk masse til at være en stor minoritet, som man ikke kan komme uden om. Det er den ene forandring. Den anden er, at man kan gå til medierne. Det kunne man heller ikke dengang. Det var mandlige chefredaktører, der var alle steder,” siger Helle Degn.

Ifølge historiker Niels Wium Olesen gjorde de kvindelige politikere i Helle Degns tid en forskel:

”De efterlod det til en ny generation at lave den forandring. Men den nye generation står jo på ryggen af deres resultater: nemlig, at de viste, at kvinder kunne få magt og forvalte den,” siger han.

 

Hør interviewet med tidligere minister Helle Degn her:

Hør interviewet med historiker ved Aarhus Universitet Niels Wium Olesen her:

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00