Efter vildt optrin til Oscar-show: Redaktør vil fratage Will Smith Oscar

Will Smith hits at Chris Rock as Rock spoke on stage during the 94th Academy Awards in Hollywood, Los Angeles, California, U.S., March 27, 2022. REUTERS/Brian Snyder TPX IMAGES OF THE DAY

Skrevet af

28. marts 2022

idk@radio4.dk

idk@radio4.dk

Oscar-akademiet bør fratage skuespilleren Will Smith prisen som ‘Bedste Mandlige Hovedrolle’.

Det mener Claus Christensen, som er chefredaktør for filmmagasinet Ekko. Udmeldingen kommer efter, at Will Smith slog komikeren Chris Rock under oscaruddelingen natten til mandag.

Hør chefredaktør for filmmagasinet Ekko, Claus Christensen, i Radio4 Morgen herunder:

Slaget blev uddelt, da Chris Rock skulle uddele prisen for ‘Bedste Dokumentar’, men lavede sjov med publikum inden.

Her lavede Chris Rock en joke om Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith, og hendes frisure.

Hun lider af hudsygdommen alopecia, der også kaldes pletskaldethed. Derfor er hun kronraget.

Derefter gik Will Smith på scenen og gav komikeren en lussing. Da han igen sad på sin plads, råbte han op til Chris Rock på scenen.

Keep my wife’s name out of your fucking mouth,” lød det fra Will Smith flere gange.

Efter episoden med slaget var Will Smith senere på scenen for at modtage prisen for ‘Bedste Mandlige Hovedrolle’ for sin rolle i filmen ‘King Richard’.

Claus Christensen ser kun én mulig reaktion fra Oscar-akademiet, der står for showet og for at uddele Oscar-priserne.

”Jeg kan ikke se andet, end at hvis Oscar-akademiet på nogen måde skal komme ud af det her, så er man nødt til at fratage Will Smith hans Oscar og smide ham ud af akademiet for altid, ” siger han til Radio4.

Oscar-akademiet tager i et tweet afstand fra skuespilleren Will Smiths opførsel ved årets Oscaruddeling med en udmelding om, at det ikke accepterer vold.

“Akademiet accepterer ikke vold i nogen form”, hedder det i tweetet.

Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Krimiland

15:05
16:00