Der er i dag ingen klare retningslinjer for vagtlægers brug af videoopkald, men det vil flere politikere nu have ændret.
Flere sundhedsordfører vil nu have retningslinjer for vagtlægernes brug af videoopkald i forbindelse med konsultationer.
Det sker, efter at Radio4 de seneste dage har beskrevet to sager, hvor vagtlæger har overset alvorlige symptomer under videokonsultationer.
Blandt andet døde den 37-årige Johann Nielsen i foråret af blodforgiftning under et døgn efter, at en vagtlæge havde vurderet, at hans symptomer ikke krævede akut behandling.
I en anden sag blev en seksårig dreng akut indlagt, efter at en vagtlæge havde overset tydelige tegn på leversvigt. Vagtlægen har siden fået kritik for manglende behandling af Sundsvæsenets Disciplinærnævn, der i øjeblikket også behandler en klage over afdøde Johann Nielsens forløb.
Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, mener, at sagerne viser, at der er brug for klare retningslinjer for lægerne.
– Det er nogle dybt ulykkelige historier, og grunden til, at det vækker bekymring, er, at der bliver lagt op til, at videokonsultationer skal spille en langt større rolle i sundhedsvæsenet. Så vi skal sikre os, at man ikke har en lemfældig tilgang, der gør, at man ikke opdager helt åbenlyse symptomer, som ville være opfanget, hvis det var foregået ved en fysisk konsultation, siger Peder Hvelplund.
I dag er det udelukkende op til vagtlægerne selv at vurdere, hvornår der er grundlag for en videokonsultation. Det sker efter et lægefagligt skøn.
Også Danmarksdemokraternes sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, vil derfor have klare retningslinjer.
– Vi bliver nødt til at have nogle rammer for, hvornår og hvordan den enkelte læge i den enkelte situation skal regne sig frem til, hvad der giver mening, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han mener, at det ville være oplagt at få lavet kliniske retningslinjer for brugen af videokonsultationer, særligt fordi videoopkald hos vagtlægen er blevet mere udbredt de seneste år.
– Det giver rigtig god mening i mange sammenhænge at bruge videokonsultationer, men derfor giver det også ekstra mening at have nogle pejlemærker på, hvornår det er ok og hvornår det ikke er ok, siger han.
Vil have evaluering
Som Radio4 har beskrevet, er der de seneste år sket en markant stigning i antallet af videokonsultationer, og alene i Region Midtjylland har der siden 1. januar i år været over 47.000 videokonsultationer. Det er 10.000 flere end samme tidspunkt sidste år. De to sager, som Radio4 har beskrevet, er fra Region Midtjylland.
Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er den officielle vejledning til lægerne, at “nogle problemstillinger vil være egnet til videokonsultationer.” PLO vil ikke svare på, hvilke konkrete problemstillinger, der er tale om.
I dag er der heller ingen regler for, hvordan vagtlægers videokonsultationer konkret skal udformes.
Både Region Midtjylland og PLO har en erklæret målsætning om at bruge videokonsultationer i endnu højere grad for at nedbringe antallet af fysiske konsultationer.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har dog stillet sig tvivlende over for, om teknologien i sig selv er god nok.
Ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Mette Thiesen, kan videokonsultationer være godt i visse tilfælde, men hun sætter spørgsmålstegn ved en decideret målsætning.
– Det er jo ikke, fordi vi er imod teknologi, og jeg synes også, at det er fint, at man bringer det op, der hvor det giver mening. Men jeg synes, at det er problematisk, hvis det bliver et mål i sig selv, at der skal være flere videokonsultationer, siger hun.
Hun tilføjer, at der mangler et overblik over fejlraten ved brugen af video.
– Jeg synes, at det ville være en god ide, hvis vi kan få nogle tal på, om fejlraten er højere ved videokonsultationer, eller om det er nogenlunde det samme, siger Mette Thiesen.
Hos Socialdemokratiet mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at det kan give mening med retningslinjer for brugen af videoopkald hos vagtlægerne.
– Virtuelle konferencer er et rigtigt godt redskab, og det får mange til at komme hurtigt i kontakt med sundhedsvæsenet. Men det er klart, at vi hele tiden skal finde ud af, hvor faldgruberne er, og hvilke områder, der eventuelt kan være forbundet med en særlig risiko for patienter, siger Flemming Møller Mortensen, der dog understreger, at han ikke vil kommentere de konkrete sager.
Gode chancer for at overleve
I sagen om 37-årige Johann Nielsen varede selve videoundersøgelsen cirka 12 sekunder, og i løbet af den tid nåede lægen både at vurdere, at Johann Nielsen havde “normale farver i huden”, at han ikke var bleg, at der ikke var synligt udslæt eller synlig blødning fra næsen, og at der heller ikke var ændringer af øjenfarven.
Derudover mente lægen også at observere under det 12 sekunder lange videoopkald, at Johann Nielsen kunne bevæge sit hoved, sin nakke og sine arme frit, og at han ikke havde besværet vejrtrækning.
Professor i almen medicin på Københavns Universitet, Lars Bjerrum, har tidligere sagt til Radio4, at det kunne have set helt anderledes ud, hvis Johann Nielsen havde fået en tid til en fysisk konsultation ved vagtlægen og var blevet sat i gang med en antibiotikabehandling samme dag.
– Det er klart, at hvis han var blevet behandlet kort efter, så havde han haft gode chancer for at overleve, sagde Lars Bjerrum.
Ifølge ham brugte vagtlægen i det konkrete tilfælde videokonsultationen til at bekræfte sine antagelser om, at der er udelukkende tale om influenza.
Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra Region Midtjylland og PLO, der ikke ønsker at stille op til interview, men formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, henviser til Danske Regioner.
Formanden for Danske Regioner er Anders Kühnau.
Vagtlægerne i de to sager har ikke ønsket at stillet op til et interview. Lægen, der har fået kritik for den manglende behandling af den seksårige dreng, siger dog til Radio4, at han tager afgørelsen til efterretning.
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
