Hizb ut-Tharir mener, at justitsminister Nicolai Wammens ønske om at få organisationen forbudt, når det kan lade sig gøre, er et tegn på ”åndelig fattigdom”, fortæller de til RADIO IIII.
Skrevet af Charlotte Bech Mathiesen og Ida Marie Juul Hansen
Den islamiske organisation Hizb ut-Tharir mener, at det er en ”intellektuel falliterklæring”, når justitsminister Nicolai Wammen (S) – og andre politikere – ytrer et ønske om at forbyde deres organisation.
Det skriver Hizb ut-Tharirs medierepræsentant, Elias Lambaret, i en sms til RADIO IIII:
- Det er en intellektuel falliterklæring og et tegn på åndelig fattigdom, når man ikke møder tanker med tanker, men i stedet tyer til forbud og sanktioner.
- På tværs af fløjene i folketinget lægger man muslimer for had pga. deres overbevisning og taler i dag åbent om, at der kræves værdimæssig assimilation.
- Alligevel tåler disse politikere ikke at blive udfordret på deres værdier, og vil tydeligvis hellere undergrave dem med sindelagskontrol mod muslimer end at komme til debatten med noget substantielt argument.
Hizb ut-Tharirs kommentar kommer i kølvandet på, at justitsminister Nicolai Wammen (S) torsdag har oplyst til RADIO IIII i en skriftlig kommentar, at han mener, organisationen bør forbydes:
-Der er ingen tvivl om, at Hizb ut-Tahrir skal forbydes, så snart myndighederne vurderer, at der er grundlag for det. Politikredsene, statsadvokaterne og PET indberetter løbende forhold, der kan have betydning for, om der kan indledes en opløsningssag til Rigsadvokaten.
-Jeg har på den baggrund bedt Rigsadvokaten om straks at orientere mig, hvis Rigsadvokaten vurderer, at der er grundlag for at forsøge at få organisationen opløst.
Justitsministerens fokus på at få forbudt Hizb ut-Tharir kommer efter, at der den seneste uge har været en del kritik af en ny kampagne, som den islamiske organisation lancerede i weekenden.
Kampagnen er rettet mod muslimske gymnasieelever, og den handler blandt andet om, at organisationen opfordrer eleverne til, at ”bære deres islamiske identitet med stolthed”.
Det er langt fra første gang, at et forbud mod Hizb ut-Tharir er oppe at vende.
Rigsadvokaten har af tre omgange afvist, at et forbud mod Hizb ut-Tharir er muligt at indføre, fordi organisationen er beskyttet af §78 i grundloven, som omhandler foreningsfrihed.
Den seneste gang Rigsadvokaten vurderede, at et forbud var umuligt, var i 2015, og så sent som i februar 2026 vurderede Rigsadvokaten så, at der ikke var grundlag for at ændre den vurdering.
Det er ikke kun justitsministeren og Socialdemokratiet, der mener, at muligheden for et forbud bør undersøges.
Det mener Det Konservative Folkeparti også. Det oplyste partiets formand, Mona Juul, tidligere på ugen på de sociale medier.
Også Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har harceleret mod organisationen i kølvandet på kampagnen. Begge partier ønsker et forbud af organisationen.
