Drengene halter efter pigerne: Karakterforskelle øges

Folkeskolens skriftlige afgangsprøver i 9. klasse på Toftevangskolen i Birkerød. Overvågning af gymnasieelevernes computere vil være den mest effektive metode til at bekæmpe snyd ved eksamen. Det skriver Berlingske fredag. Avisen er i besiddelse af en rapport om tekniske muligheder for at begrænse snyd, som konsulenthuset Devoteam har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet. Ritzau (Janus Engel/POLFOTO/Arkiv)

Skrevet af

13. november 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Drengene kan ikke følge med pigerne, når det kommer til karakterer i folkeskolen.

I 2014 var forskellen på 0,5 karakterpoint efter 9. klasses afgangseksamen.

I år var forskellen 0,9 – altså næsten en fordobling på seks år.

Det viser tal, Radio4 Morgen har fået.

Pigerne gik i år ud med et karaktergennemsnit på 7,9 – drengene med 7,0.

En af forklaringerne på det skal findes i måden, man tester eleverne på ved eksamen, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University’s forskningscenter for pædagogik og dannelse.

“Selvom eksamenerne har udviklet sig meget gennem årene, er det stadig med hovedvægt på boglige former. Det præger også undervisningen op til eksamenen. Og det er der nogle af drengene, som motiveres lidt mindre af,” siger han til Radio4 Morgen.

Andreas Rasch-Christensen peger på, at mere praktisk undervisning kan være en løsning.

“Det kommer sådan set alle elevgrupper til gavn, men særligt de drenge, som måske ikke er så motiverede i forhold til den mere stillesiddende, bogligt orienterede undervisning,” siger han.

Hør interviewet med forskningschef Andreas Rasch-Christensen her:

Hør et interview med Pernille Reschat, der er skoleleder på Hærvejsskolen, som er en af de skoler, hvor der er stor forskel på pigerne og drengenes gennemsnit:

Hør et interview med Simon Hansen, der er viceskoleinspektør på Jels Skole, som er en af de skoler, hvor drengene og pigerne gik ud med samme gennemsnit i år:

Hør en reportage fra Jels skole, hvor lærer Palle Gormsen underviser en flok 9. klasses elever i et af de fag, som skal få drengene op ad karakterskalaen:

 

Afspiller nu

A-Z

23:00
03:00