Donald Trump betalte kun skat hvert tredje år

epa08703020 (FILE) - Then Republican presidential nominee Donald J. Trump speaks at the National Guard Association of the United States (NGAUS) General Conference & Exhibition, at the Baltimore Convention Center in Baltimore, Maryland, USA, 12 September 2016 (reissued 28 September 2020). A report by the New York Times alleges that Trump paid 750 US dollars in federal income tax in 2016 and 2017. EPA/JIM LO SCALZO *** Local Caption *** 53015058

Skrevet af

28. september 2020

kha@radio4.dk

kha@radio4.dk

Den amerikanske præsident Donald Trump har angiveligt ikke betalt skat i 10 ud af de sidste 15 år. I yderligere to af årene betalte han 750 dollars i indkomstskat, mens skattebetalingen i de sidste tre år ikke er offentliggjort.
Ifølge dagbladet New York Times har præsidenten indberettet et stort tab i sin forretningskoncern, og derfor betaler han ikke så meget i indkomstskat trods store indtægter.

Efter avisens oplysninger skulle han have tjent over 400 millioner dollars frem til 2018. I samme periode har han meldt om tab på mere end 315 millioner dollar (to milliarder kroner) siden 2000. I forbindelse med offentliggørelsen af tallene, er det kommet frem, at Trump i det seneste årti haft en sag kørende i skattevæsenet (IRS), som undersøger tidligere tilbagebetalinger af skat for 73 millioner dollar (467 millioner kroner). Hvis det vurderes, at Trump fik pengene betalt uretmæssigt kan han skylde IRS over 100 millioner dollar.

Donald Trump afviser New York Times´ oplysninger som “Fake News”.

Radio 4´s Anne Alling, der er vært på programmet Amerikanske Stemmer, føler sig ikke overbevist om, at Trumps vælgere tager moralsk afstand fra Trumps lave betaling af skat. Men sagen kan godt skade hans image:
“Jeg hører igen og igen fra hans vælgere, at de synes, han er en god præsident, fordi han er en god businessman. Og det er så dét, de her oplysninger fra New York Times stiller spørgsmålstegn ved, om han egentlig er,” siger Anne Alling.

Hør Anne Allings analyse af præsidentens skattesag i Radio4 Morgen her:

 

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00