Dom i stor retssag: Monika købte hundehvalp, der måtte aflives efter en uge

04 June 2021, Hamburg: Charly, a six-month-old French bulldog, is lying next to an animal keeper. Charly was bought at the age of 8 to 12 weeks via the online marketplace Ebay Kleinanzeigen and was handed over again after two months at the animal shelter in Hamburg. Animal shelters in the north fear a wave of surrenders of pets acquired in the Corona pandemic, when the everyday life with office days and holidays returns. (to dpa "Animal shelters fear wave of surrender of animals after lockdown") Photo by: Marcus Brandt/picture-alliance/dpa/AP Images

Skrevet af

14. juni 2021

sks@radio4.dk

sks@radio4.dk

Tre mænd i 50’erne fra Kolding og Gram blevet dømt i sagen om flere end 100 hundehvalpe af racen fransk bulldog, der hen over et år blev ulovligt indsmuglet fra Polen og solgt i Danmark.

Retten i Kolding har afgjort, at den ene af mændene skal idømmes seks måneders fængsel. Han har i retten erkendt at have købt et mindre parti hvalpe i Polen. De to andre mænd nægtede sig skyldige. Den ene er idømt fire måneders fængsel, som er gjort betinget med vilkår om 100 timers samfundstjeneste. Den tredje tiltalte straffes med en bøde på 100.000 kroner.

Monika Grahl fra Kolding er én af dem, der i begyndelsen af året købte en hundehvalp af en af de tiltalte mænd. Det var en fransk bulldog, som hurtigt viste sig at være syg, og endte med at blive aflivet.

“Det var en meget ubehagelig oplevelse. Da de stikker sprøjten i ham, for at give ham noget beroligende, står der bare blod ud af begge ender. Det er ligesom om, at han bare punkterer. Og dyrelægen fortæller så også, at den heller ikke havde overlevet mere end 48 timer,” siger hun.

I alt har 64 personer, der har købt hunde af de tiltalte mænd, afgivet forklaring i sagen.

“Allerede den dag vi kommer hjem med hunden, bemærker jeg, at den har tynd mave. Men jeg tænker ikke videre over det, da den er ellers er frisk og løber rundt. Det er først dagen efter, hvor den fra det ene sekund til det andet bliver helt træt, at det går op for mig, at der måske er noget galt. Den vil ikke indtage noget mad, og tirsdag begynder han at kaste op, og så bliver det bare værre og værre,” fortæller Monika Grahl.

Hun købte hunden for 16.000 kr.

Den dag i dag er Monika Grahl skuffet over, at hun ikke opdagede faresignalerne noget før.

“Det var en forfærdelig følelse. Både en følelse af vrede og sorg. Jeg var vred på ham (der solgte hunden, red.), men også vred på mig selv – over at mine alarmklokker ikke havde ringet, da jeg var ude at se hunden, og at jeg i dagene efter, jeg havde købt hunden, prøvede at lukke øjnene for det faktum, at jeg var blevet snydt. Han havde jo solgt mig en syg hund,” siger hun.

Hør hele interviewet med Monika Grahl i Radio4 Morgen her:

Afspiller nu

KRIMILAND

17:05
18:00