DF kritiserede flag-forbud: Nu får partiet opbakning fra venstrefløjen

France: European national flags in front of European Parliament headquarters in Strasbourg. Photo from 10. October 2015.

Skrevet af

23. januar 2020

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Enhedslisten raser over beslutning om, at de ikke må få A3-plakater med i Europa-Parlamentet til støtte for catalansk kollega. EL og DF vil have reglerne ændret

Efter DF’s kritik af Europa-Parlamentets regler mod nationale flag viser det sig nu, at også Enhedslistens gruppe har fået afslag på at tage plakater med i plenarsalen.

Den forbudte plakat er gul og lilla og i A3-format. Den viser den catalanske politiker Oriol Junqueras, som sidder fængslet i Spanien. På plakaten står der ”Free Junqueras”.

”Det er en fuldstændig grotesk indskrænkning af vores mulighed for at udtrykke os som demokratisk folkevalgte. Og det er ovenikøbet sket med en beslutning, som ikke er truffet på en formandskonference, der burde træffe den slags beslutninger, men ene og alene af formanden, og det er jo helt uacceptabelt,” siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten til Radio4-programmet ‘Lobbyland‘.

Dermed tilslutter han sig Dansk Folkepartis Peter Kofod, der i sidste uge kritiserede, at han og de andre i gruppen Identitet og Demokrati ikke må have nationale flag stående på deres borde, som de tidligere har haft.

Ifølge Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, strider flag og plakater mod reglerne om, at medlemmerne ikke må ”forstyrre den gode ro og orden i mødesalen” og ikke må ”anvende bannere”.

Alle medlemslandenes nationale flag er opstillet både i plenarsalen bag formanden og andre steder i bygningen, og det er altså kun på politikernes pladser, de ikke må have flag og plakater med.

Vil ikke samarbejde

Nu vil begge de grupper, hvor Enhedslisten og DF sidder i Europa-Parlamentet, forsøge at få ændret reglerne ved den kommende formandskonference den 6. februar.

Peter Kofod vil dog ikke samarbejde med venstrefløjen om at få reglerne ændret, da han ikke bakker op om venstrefløjens ”store bannere” med politiske budskaber.

– Det kan jeg egentlig godt forstå, at man ikke ønsker at have i et parlament, fordi det skaber for meget kaos. Jeg synes ikke, det her lille flag kan puttes ind under det, venstrefløjen har haft gang i tidligere. Det må de kæmpe helt selv med,” siger DF’eren.

Peter Kofod sagde efter episoden, at han ”ikke ville rette ind”. Han vil dog ikke garantere, at flaget kommer på bordet igen:

”Da jeg sagde, jeg ikke ville rette ind, var det jo et spørgsmål om, at jeg ikke havde tænkt mig at bare trække på skuldrene og sige ’nå, sådan er det’. For jeg synes ikke, det skal være sådan. Så det ville være helt naturligt, at det kommer på bordet igen, men jeg afventer også det efterspil, der er” siger han.

K og SF vil ikke ændre

Hos Enhedslisten siger Nikolaj Villumsen, at han ”da på ingen måde udelukker, at vi vil tage en plakat med, hvis ikke reglerne bliver ændret, for det skal da klart udfordres”.

Hos hverken Konservative eller SF i Europa-Parlamentet er der nogen lyst til at ændre reglerne, mens Venstres medlemmer er splittede om sagen.

Radio4 har forholdt kritikken for Europa-Parlamentets talskvinde, Delphine Colard, som henviser til, at formanden leder arbejdet i Parlamentet og har de nødvendige beføjelser hertil.

 

 

Arkivfoto: Daniel Kalker/Picture Alliance/Ritzau Scanpix[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00