Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen trækker i stor stil vælgere fra Venstre og Dansk Folkeparti. Men S-vælgere flytter også over til hendes parti. Det kan afgøre valget.
Historien gentager sig aldrig – eller gør den?
Det kommende folketingsvalg bliver selvfølgelig ikke en direkte kopi af jordskredsvalget i 1973. Men tag ikke fejl. Det valg, som alle på Borgen venter på, ser allerede ud til at ville skrive sig ind i Danmarkshistorien, og den partileder, som kan komme til at trække nogle af de største overskrifter, er Inger Støjberg.
Hun slog alle rekorder, da hun skulle have sit parti gjort opstillingsberettiget. Det gav genlyd, da de første målinger viste, at 10-11 procent af vælgerne vil stemme Danmarksdemokraterne. Og torsdag gik der chokbølger gennem Christiansborg, da en DR-måling viste, at Støjbergs parti lige akkurat overhaler Venstre.
Ifølge målingen er kun Socialdemokratiet og De konservative større end Danmarksdemokraterne.
Det siger sig selv, at meget kan se anderledes ud på valgnatten. Men man behøver omvendt ikke at være politisk ekspert eller besidde dyb psykologisk indsigt for at kunne se, hvor ydmygende det er for Venstre.
Vælgervandring fra nær og fjern
Jakob Ellemann-Jensen må konstatere, at hans brud med Støjberg har resulteret i et nyt parti, der ifølge DR-målingen har vokset sig større end hans eget. Det gør ondt, og selv om Venstrefolkene klogt afholder sig fra at blæse til angreb mod Støjberg, blotlægger hendes succes Ellemanns manglende appel. Målingen viser også, at de Konservative trækker fra Venstre som følge af, at Søren Pape Poulsen har offentliggjort, at han også er borgerlig statsministerkandidat.
En analyse af vælgervandringerne viser, at Danmarksdemokraterne trækker cirka 30 procent af sine vælgere fra V. Men det er ikke kun Venstre, der har grund til bekymring. Dansk folkeparti er også storleverandør af vælgere til Støjberg & Co., som henter 30 procent af sine vælgere fra netop DF.
Tallene bekræfter en udvikling, som mange i blå blok har frygtet, og som handler om, at Støjberg går på strandhugst hos de borgerlige partier. Men dykker man ned i tallene fra DR, viser de, at Støjberg også tiltrækker S-vælgere. Dermed præsterer hun det, som er altafgørende i en valgkamp: Hun flytter stemmer over midten og sikrer dermed det blå flertal i de aktuelle målinger. Cirka 11 procent af de vælgere, der vil stemme på hende i dag, stemte på S i 2019.
Den nye og opsigtsvækkende situation har sendt flere partiledere i tænkeboks, hvis vi lige ser bort fra DF-leder Morten Messerschmidt, der er så presset, at han har sat alt ind på at angribe Støjberg i et forsøg på at holde på sine sidste vælgere.
Samme taktik brugte Pernille Vermund og Nye Borgerlige også. Men dels har Vermund fundet ud af, at hun ikke mister mange vælgere til Danmarksdemokraterne, og dels har hun indset, at Støjberg kan blive blå bloks bedste chance for at vinde valget. Derfor har hun indstillet beskydningen og rækker nu hånden ud til samarbejde.
Det gælder – indtil videre – også Venstre. Her har Søren Gade fået lov til at lægge kursen over for Danmarksdemokraterne, og hans linje går ud på at omfavne Støjberg og gøre hende til en allieret i opgøret med Mette Frederiksen og S-regeringen.
I S-toppen afholder man sig også – foreløbigt – fra at indlede et frontalangreb på Danmarksdemokraterne. Analysen er, at hvis man angriber for hårdt, risikerer man blot at sende flere vælgere i armene på hende. Ledende S-strateger husker, hvordan partiets konstante angreb på Pia Kjærsgaard og DF i 1990’erne og nullerne kun øgede DF’s popularitet.
Overrumplende succes
Når valget formelt bliver udskrevet, vil S-politikere stille skarpt på, at Støjberg ikke har fremlagt ret meget politik. De vil efterlyse hendes konkrete løsninger på de problemer, hun taler om – hvad enten vi taler om land og by, indvandring eller integration. Men S-holdet er begyndt at indse, at hun næppe fremlægger et stort og detaljeret program, som de kan dissekere og pille fra hinanden. De hårdeste angreb vil snarere blive rettet mod den konservative leder, Søren Pape Poulsen, og hans økonomiske politik.
Det er dog langt fra kun de politiske partier, der er blevet overrumplet af Støjberg. I stribevis af indlæg har iagttagere, kommentatorer og lederskribenter udtrykt dyb skepsis over for det nye parti. De har efterspurgt politik. De har fastslået, at udlændingepolitik ikke længere har særlig stor betydning, eftersom de fleste partier støtter en stram udlændingepolitik. De har også lagt afstand til Støjbergs budskab om, at forskellene mellem land og by har vokset sig for store. Flere har kaldt Danmarksdemokraterne for et overflødigt parti. Men hvis målingerne holder, vil en stor gruppe vælgere på valgdagen vise, at de er totalt uenige i den udlægning.
Måske kan kritikerne også komme til at tage fejl på et andet punkt. For da DF gik frem ved det historiske valg i 2001 – hvor Venstres formand Anders Fogh Rasmussen gjorde sit parti til Danmarks største – var alle eksperter enige om, at DF aldrig ville kunne blive et stabilt støtteparti for Foghs nye VK-regering.
De mange nye medlemmer af DF’s folketingsgruppe var jo blot amatører og landsbytosser, lød det. Men DF satte alt ind på at træne de nyvalgte, og i virkelighedens verden indgik DF i et tæt og langt partnerskab med VK-regeringen.
Interessant nok var en af de bærende kræfter Peter Skaarup, som spillede en afgørende rolle i forhold til at opbygge DF. Han er i dag Støjbergs betroede løjtnant og kan trække på sine erfaringer fra dengang. Om kort tid vil Støjberg desuden kunne ansætte nye medarbejdere, der kan hjælpe hende med at organisere den store gruppe, hun vil stå i spidsen for. Hvis målingerne vel at mærke holder stik på valgnatten.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.
Hør seneste afsnit her
