Derfor hænger hveder og store bededag sammen

Hvederne i butikken klar til at blive solgt. Bagning af hveder ved Erik Ellitsgaards bageri på Amager, København.

Skrevet af

13. maj 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Store bededag har meget få traditioner, men en af traditionerne holder mange danskere godt fast i. Nemlig traditionen om de varme hveder.

Det mærker bagermester Henrik Bendtsen fra Langgades Bageri i Kerteminde på Fyn.

“Der hvor vi bor er det en meget stærk tradition. Vi sælger rigtigt mange hveder,” siger Henrik Bendtsen til Radio4.

Hør hele interviewet med Bagermester Henrik Bendtsen her:

I år havde han gjort klar til at sælge 1.700 hveder – og det er udover dem, der var bestilt på forhånd.

Og mange kunder spørger om, hvor traditionen med de varme hveder egentlig kommer fra.

Derfor har Henrik Bendtsen fået trykt historien på poserne.

“I 1686 var der en biskop, der slog en masse helligdage sammen til en stor, hvor alle skulle holde fri også bagerne. Derfor begyndte bagerne at lave en masse hvedeknopper, som folk så kunne varme op og spise dagen efter. Men nu er det så blevet til at man spiser dem aftenen før, fordi folk synes de var så gode når de var friske.”

Hvert år bliver bagermesteren i Langegades Bageri spurgt, om han ikke også vil sælge hveder andre dage på året, men det er der et helt klart svar på:

“Det skal vi ikke. Vi skal have dem én gang om året, det er det, der gør det så specielt,” siger  Henrik Bendtsen til Radio4.

Afspiller nu

KRANIEBRUD

19:05
20:00