Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere.
En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de briter, der stemte for brexit i 2016, viser, at kun 18 procent af dem nu mener, at det har været en succes af forlade EU, skrev The Guardian i juni måned. 61 procent af dem tror dog, at det nok skal ende godt, skriver DR.
Journalist Morten Rønnelund, der dækker Storbritannien for Radio4, er i London. Han vurderer, at der igen er demonstrationer mod brexit, fordi der er kommet nyt liv i debatten, fordi lederen af oppositionen fra Labour har sagt, at Storbritannien vil lægge sig meget tæt op ad EU, hvis han kommer til magten. Og det har nogle “re-joiners” læst som en mulighed for at vende tilbage til EU, siger Morten Rønnelund.
Hør interviewet her – også om en britisk hund, der var med på demonstranternes ide.
Foto øverst på siden: Thomas Krych/Zuma/Ritzau Scanpix
.