Coop står fast: Irma lukker og underskrifter kan ikke ændre på det

Irma. Butik i Birkerød. Supermarked. Dagligvarer. Forretning.

Skrevet af

2. februar 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Kritikken er væltet ned over Coop, efter de tidligere på ugen fortalte, at de ville lade Irma, Kvickly og SuperBrugsens butikker omdøbe under ét fælles navn.

Særligt nyheden, om at Irmabutikkerne mister sit navn, har fået – primært folk bosat i og omkring Købehavn – op i det røde felt.

Uanset hvad, så rykker det ikke ved ledelsen i Coops beslutning. Det siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

“Vi tolker det som en ros til de ansatte i Irma, som har gjort butikken til noget specielt, men det kommer ikke til at rokke ved vores beslutning. Beslutningen er meget moden og baserer sig på kolde tal. Det kan godt være, at kunderne bakker op med underskrifter, men de har handlet mindre og mindre i Irma over en længere årrække, og underskuddet er vokset.”

Du kan høre mere om hvordan Jens Juul Nielsen forholder sig til kritikken i interviewet her:

De underskrifter, som informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, refererer til, står Anders Halskov-Jensen bag.

Han ejer firmaet Madhjernen, som leverer catering og udvikler opskrifter, og så er han kunde i Irma. Underskriftsindsamlingen startede han online onsdag morgen, og i skrivende stund har flere end 4100 danskere skrevet under på at bevare Irma.

Selv kalder han underskriftindsamlingen for et spinkelt håb.

“For det første ville jeg jo undersøge, om danskerne og københavnerne var lige så sure over Coops beslutning, som jeg var. Dernæst ved jeg jo godt, at Coop nok har truffet deres beslutning, men det er mit spinkle håb, at de vil genoverveje den.”

Du kan høre hele interviewet med Anders Halskov-Jensen her:

Selvom Coop har annonceret, at Irma-butikkerne skal omdøbes allerede 1. april i år, og at deres beslutning ikke kan ændres, så åbner en tidligere Irma-direktør en dør på klem for kunderne.

Alfred Josefsen var direktør for Irma fra 1999 til 2012, og han vil gerne tiltræde som bestyrelsesformand for Irma, hvis en investor kan købe butikkerne – og navnet – fra Coop inden 1. april.

“Det er ikke helt umuligt, men det kræver, at der findes nogen, der har både hjertet og kapitalen til at gøre det. Og det gør der måske, for der er kapital i branchen, og der findes ambitioner om, at det hele ikke skal være discount, nød og elendighed.”

Du kan høre hele interviewet med den tidligere Irma-direktør, Alfred Josefsen, her:

Helt konkret bliver ni Irma-butikker til kæden ‘Coop’, 28 bliver lavet om til 365discount-butikker, 11 bliver til Brugsen, mens 17 lukker helt.

Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

NaN:NaN
NaN:NaN