Byrådsmedlem om Soundboks: Forbud er eneste løsning

Soundbox I Botanisk have Foto: Jens Thaysen

Skrevet af

14. juli 2022

I Aarhus er et forbud mod høj musik på vej, og flere andre byer vil også overveje muligheden for at forbyde at spille høj musik i parker og grønne områder.
Det blandt andet socialdemokratiet i Aarhus som står bag forslaget. Ifølge byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Jesper Kjeldsen, er et forbud den eneste løsning mod de støjgener som naboerne til Botanisk Have, har oplevet.

”Vi har forsøgt at lave regler om at musikken skal slukkes efter 20.00, men vi oplever at festen fortsætter, og det er til meget, meget stor gene for naboerne.”

Det er særligt ét produkt, soundboksen, som er katalysator for de fester som bliver afholdt i parker og grønne områder. Det ærgrer Soundboks’ direktør, Jesper Theil Thomsen, men han anerkender, at et forbud kan være en løsning.

”Vi vil altid opfordre til dialog og konstruktive løsninger, men hvis der er beboere som er blevet generet over en længere årrække, så er et forbud løsningen – selvom det er ærgerligt.”

Du kan høre et dobbeltinterview med Soundboks’ direktør Jesper Theil Thomsen og byrådsmedlem i Aarhus Jesper Kjeldsen her:

 

I maj måned lavede Kerteminde Kommune et forbud mod elektroniske lydanlæg i et bestemt område. Det samme gjorde Gladsaxe Kommune sidste år.

Nu er forbuddet på vej i Aarhus, men også København og Aalborg kommune overvejer et forbud mod de store højtaleranlæg i bestemte områder.

Ifølge Jesper Kjeldsen vil forbuddet i første omgang kun omhandle Botanisk Have, mens andre af byens parker fastholder reglerne om lav musik efter 20.00.

”Vi er kede af at lukke festen, men der er andre områder i kommunen hvor samme volumen ikke vil genere naboer.”

Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00