Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester for Konservative i København mener ikke, at Palæstina-indslag hører hjemme på Ungdommens Festival. Arrangørerne vil ikke undlade bestemte samtaler.
Ungdommens Folkemøde, der løber af stablen i dag og i morgen, skal fjerne Palæstina-indslag fra sit program til næste års festival.
Det mener Jakob Næsager, der er er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune for Konservative Folkeparti, efter han har set årets program, hvor der blandt andet er indslag om Palæstina.
- Hyldesten af Palæstina og terrororganisationen Hamas, det synes jeg lægger langt uden for, at skoleelever i København skal mødes til ungdommens folkemøde og tale om demokrati og borgerinddragelse, siger han i Morgen på RADIO IIII.
Hvordan er det en hyldest af Hamas?
- Det her med, at man ensidigt tager stilling til konflikten i Mellemøsten, hvor konflikten udspringer af, at Hamas har lavet et terrorangreb på Israel, og så trækker man det ned i børnehøjde på et demokrati-folkemøde i København og vælger side, siger Jakob Næsager.
Han henviser til arrangementet ”Et penselstrøg for Palæstina”, som Rød-Grøn Ungdom arrangerer begge festivaldage. Her kan man få malet et palæstinensisk flag i ansigtet i solidaritet med Palæstina, fremgår det af en beskrivelse på festivalens hjemmeside.
Sarah Abildskou, der er forkvinde for Rød-Grøn Ungdom mener, at Jakob Næsagers kritik er ”en langt ude kobling at lave”.
- Jeg synes, det er en meget rystende kritik, at det skulle være nogen form for udtryk for sympati med Hamas, at unge der går op i Palæstina, kan få malet et flag som ansigtsmaling, siger hun.
Børne- og ungdomsborgmesteren i København mener hverken, at Palæstina og international politik generelt hører hjemme på demokrati-festivaler for børn og unge, som Københavns Kommune støtter med 750.000 kroner om året i 2025, 2026 og 2027.
Olivia Grant er vicedirektør hos Ungdommens Bureau, der arrangerer Ungdommens Folkemøde. Hun kan ikke forestille sig, at Ungdommens Folkemøde skal fjerne international politik fra programmet.
- Vi synes overhovedet ikke, at vi skal holde nogle emner eller samtaler ude af det demokratiske rum, siger hun.
- Vi har politik – både det nationale og internationale – på dagsordenen, fordi det er vigtigt, at vi forholder os til samfundet, som det er. At vi kigger ud i samfundet og det, der er behov for at handle på, tilføjer hun.
