Borgerprotester bremser opsætning af hver femte landvindmølle

Vindmøller på mark set fra luften

Skrevet af

7. december 2020

jag@radio4.dk

jag@radio4.dk

Mere end hver femte planlagte landvindmølle er blevet droppet siden 2009. Projekterne bliver primært opgivet på grund af borgerprotester, vurderer forsker, og det sænker Danmarks klimaambition om CO2-neutralitet i 2050.

37 planlagte vindmølleprojekter med i alt 198 landvindmøller er blevet droppet af enten kommune eller projektudvikler efter sagsbehandling af Energinet, siden loven, der skulle fremme opbakningen til vedvarende energi, trådte i kraft i 2009.

I samme periode er kun 716 vindmøller blevet opstillet rundt om i landet. Det svarer til, at hver femte planlagte vindmølle er blevet droppet.

Det viser en aktindsigt, som Radio4 har fået i data fra Energistyrelsen.

Vindenergi spiller en central rolle i omstillingen af energisystemet, som skal sikre, at Danmark i år 2050 er et klimaneutralt samfund.

I dag kommer over halvdelen af den samlede danske elproduktion fra vindmøller, men det tal kunne have været markant højere.

Det vurderer Kristian Borch, som er forsker i vedvarende energi og ekstern lektor ved Aalborg Universitet:

”En vindmølle på land er omkring 2-3 megawatt. Og en vindmølle på 3 megawatt kan producere strøm til omkring 1.500 husstande. Så vi kunne have været noget nærmere målet, end vi er nu,” siger Kristian Borch til Radio4 Morgen.

Projekterne bliver primært droppet på grund af utilfredshed blandt borgerne i lokalsamfundet, vurderer Kristian Borch.

Han har forsket i borgeres protester, når kommunen beslutter at opstille vindmøller, og han peger på, at manglende tillid til opstillerne er en hovedårsag til folks bekymring. Derudover kan man ikke gennemskue grundlaget for beslutningen, som den pågældende kommune har taget.

Den sidste store årsag til borgernes utilfredshed er følelsen af økonomisk uretfærdighed:

”Enten får man næsten ikke noget ud af det, eller også kan man se, at landmanden, der ejer marken, som vindmøllen står på, tjener millioner, og det gør energiselskabet også – mens man selv bliver spist af med et par tusinde kroner,” siger Kristian Borch, forsker i vedvarende energi, til Radio4 Morgen.

Regeringen indgik for halvanden uge siden en aftale med partierne i energiforligskredsen om, at tætte naboer til kommende landvindmøller kunne få en bonus på ca. 6.500 kr. om året skattefrit.

Uffe Johansen er en af de danskere, der har kæmpet indædt mod kommunens planer om at opstille vindmøller i Als Enge ved Mariager Fjord, hvor han bor.

Økonomisk kompensation ville ikke ændre hans holdning til at få en vindmølle til nabo. Han vurderer, at hans hus ville tabe mere i værdi, end han ville blive kompenseret:

”Den slikkepind, man kan få for at tie stille, batter ingenting,” siger han til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Kristian Borch, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forsker i vedvarende energi, her:

Lyt til interviews med Uffe Johansen, som har kæmpet mod opstilling af vindmøller i Als Enge ved Mariager Fjord, og Henriette Vendelbo, formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, her:

Hør debatten om borgerinddragelsen på klimavenlige energiprojekter i Danmark mellem Erik Christiansen, formand for Middelgrundens Vindmøllelaug, og Anne Paulin, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet, her:

Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

RADIO4 MORGEN

04:05
07:00