BMI hos børn skal bruges med omtanke, mener sundhedsprofessor

2010-10-02 ILLUSTRATION - A fat girl on the scales, weighing sixty kilo. ANP XTRA ROOS KOOLE

Skrevet af

15. oktober 2020

Man skal passe på med at udregne børns BMI uden at sammenholde det med andre faktorer.

Det mener Karen Wistoft, der er professor i sundhedspædagogik ved DPU på Aarhus Universitet.

Radio4 Morgen har talt med flere forældre, der på forskellig vis kritiserer de kostråd, deres børn har fået i skolen.

En af dem er Christina Terry. Hendes 6-årige datter er lige startet i 0. klasse på en skole på Nørrebro i København og var for få uger siden til sit første besøg hos sundhedsplejersken på skolen.

Her blev hun ifølge Christina Terry målt i vægt og højden og fik udregnet et BMI ud fra det:

”Og så sagde sundhedsplejersken, at hun var det, hun ville kalde ’svært overvægtig’. Jeg blev hamrende rasende med det samme og spurgte ind til, om hun havde kigget på min datters fars højde og min størrelse, og om hun havde forholdt sig til andre faktorer,” fortæller Christina Terry til Radio4 Morgen.

Efter samtalen med sundhedsplejersken tog Christina Terry sin datter til kontrol ved egen læge.

Her kunne lægen konstatere, at datteren ikke er overvægtig – og at sundhedsplejersken i øvrigt havde målt datteren 3 centimeter lavere end hun var, hvilket har betydning for udregningen af hendes BMI.

Hvad er det for et barn, jeg står over for?

Der er grund til at bruge BMI-værktøjet med måde, når man udregner tallet for børn.

Det mener professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft.

”Alle sundhedsplejersker og praktiserende læger ved, at man kan bruge BMI som en slags mål på barnets vægt og sundhed,” siger hun og fortsætter:

”Men alle ved, at det også skal kobles til et fagligt skøn. Hvad er det for et barn, jeg står over for? Er det en kraftig gut, der har en sikkert kraftig far eller mor? En høj fyr? En meget veltrænet ung pige eller dreng? Har barnet mange muskler? Så et BMI skal altid også sættes på det faglige skøn.”

Karen Wistoft mener ikke, at man helt skal droppe at bruge BMI over for børn:

”Det er et udmærket teknisk redskab. Men man må aldrig bruge BMI uden et fagligt skøn af, hvordan barnet ser ud, og uden en opfølgning, hvor barnet involveres i at tage beslutninger om, hvad der kan gøres anderledes i hverdagen,” siger Karen Wistoft til Radio4 Morgen.

 

Hør interviewet med professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft her:

 

Hør interviewet med Christina Terry, der er mor til en 6-årig pige her:

 

Afspiller nu

NATTEVAGTEN HIGHLIGHTS

02:10
03:10