Bjarne Riis vandt Touren på Hautacam: “Jeg var så presset, at jeg var ved at køre ind i en bil”

Gesamtführender Bjarne Riis DEN, Telekom auf der 16. Etappe

Skrevet af

21. juli 2022

Bang@Radio4.dk

Bang@Radio4.dk

I dag er Hautacam kun for sjette gang mål-by på en etape i Tour de France.

Og det var på lige netop der, at Bjarne Riis i 1996 sikrede sig Tour-sejren, da han kørte alene i mål. Og senere i dag kan Jonas Vingegaard gøre det samme, når årets Tour rammer de sidste store bjerge.

Bjarne Riis husker stadig etapen.

“Det, jeg husker mest, er den plan, jeg havde lagt, inden vi kørte ind på bjerget, og jeg husker de sidste par kilometer, hvor jeg havde presset mig selv så meget, at jeg var ved at køre ind i en bil,” siger Bjarne Riis.

Hør interviewet med Bjarne Riis her:

Bjarne Riis er den hidtil eneste danske vinder af Tour De France. I  2007 fik han frataget sin Tour de France-sejr, da han erkendte brug af doping.

Det følgende år blev han dog skrevet ind i historiebøgerne igen.

Hautacam har været mål for en etape i Tour De France fem gange, og både i 1996 og i 2014 endte etapens vinder som vinder af Tour De France. I 1996 var det Riis, men det i 2014 var det Vincenzo Nibali.

Bjarne Riis håber, at Jonas Vingegaards hold Jumbo-Visma vil gøre alt for, at han får mulighed for at vinde på Hautacam.

“Det ville være smukt, hvis en dansker 26 år efter vinder i den gule trøje igen,” siger Bjarne Riis.

Bjarne Riis er overrasket over Vingegaards succes i verdens største cykelløb.

“Jeg tror ikke, det ligger lige til, at danskere skal vinde Tour De France, det gjorde det jo heller ikke, da jeg vandt,” siger Bjarne Riis.

Afspiller nu

KRIMILAND

17:05
18:00