Beskæftigelsesordfører: Døllefjelde Musse Marked må finde en anden dag

Der står støv i luften og damer på bordene.De er halvt udklædte og helt oppe at køre. Vi taler om 1200 pænt overrislede kvinder. Det er 'Danmarks største damefrokost 2017' i det store telt på Døllefjelde-Musse Marked på Lolland. Den er lige så succesfuld som larmende.De nærmest skriger i kor: 'Døllefjelde-Musse/ Døllefjelde-Musse/ Døllefjelde-Musse…' Igen, igen.

Skrevet af

23. februar 2023

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Afskaffelsen af store bededag vil ramme landets mange kræmmere hårdt på pengepungen.

Flere markeder bliver nemlig afviklet på store bededag, hvor der er en ekstra fridag som kan bruges til at gå på marked.

I går var en række kræmmere med til en høring i Beskæftigelsesudvalget på Christiansborg.

Per Hansen er næstformand i Sammenslutningen af By- og markedsfester i Danmark og formand for Døllefjelde-Musse Marked og han ønsker en økonomisk kompensation fra regeringen.

“De markeder og de aktiviteter, der ligger i store bededags weekenden har nu ikke nogen mulighed indtægtskilder, hvis man fjerner store bededag,” siger Per Hansen.

Døllefjelde-Musse Marked, der ligger på Østlolland, er et af Danmarks største kræmmermarkeder, og bliver besøgt årligt af 120.000 mennesker. Markedet ligger altid i forbindelse med store bededag og har gjort det de sidste 43 år.

Per Hansen mener også, at det er en del af Døllefjelde-Musse Marked identitet at markedet ligger på store bededag og det kan koste en del af deres overskud, hvis markedet flyttes.

Hør Per Hansen fortælle, hvordan det kommer til at påvirke lokalområde:

Jeppe Søe, beskæftigelsesordfører fra Moderaterne, synes ikke at en økonomisk kompensation skal på tale.

“Markederne må indrette sig efter virkeligheden og det ved jeg de er gode til,” siger Jeppe Søe.

Jeppe Søe peger på at Døllefjelde Musse Marked må finde en anden dag.

“I 2021 lå Døllefjelde Musse Marked i sensommeren på grund af corona, så jeg ved at det er dygtige folk, der godt kan flytte markedet til en anden weekend,” Jeppe Søe.

Han forstår ikke, at Per Hansens frygt for at det vil koste på overskuddet.

“Hvorfor skulle de miste deres overskud? De flytter jo bare deres marked til en anden weekend og så bliver det også en fantastisk weekend,” siger Jeppe Søe.

Hør interviewet med Jeppe Søe her:

Afspiller nu

VERDENS BEDSTE

18:05
19:00