Beboere i Gellerup: Man glemmer at vise hensyn

Luftfoto af Gellerup Parken med city Vest nederst tv, Gellerup juli 2020,

Skrevet af

6. august 2020

Aarhus er blevet nyt centrum for coronasmitte, og det er særligt i somaliske kredse, at smitten spreder sig. Af sidste uges 78 nye smittetilfælde i Aarhus har 61 somalisk herkomst, viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er endnu ikke kommet en forklaring fra eksperterne på, hvad der er skyld i den udbredte smitte i det somaliske miljø i Aarhus.

Derfor tog Radio4 til Gellerup i det vestlige Aarhus for at spørge nogle af de beboere, der har somalisk herkomst, hvorfor de tror, at coronavirus er så udbredt blandt den gruppe af borgere.

Mohamud Omar Mohamed, som til daglig arbejder som pedel i Aarhus, havde ét bud på, hvad der kunne være årsagen.

”Når folk går til fredagsbøn og beder, er der nogle små ting, hvor man ikke tager så meget hensyn. Man tænker lige pludselig, at virussen er væk nu, så det tænker man ikke så meget på,” siger han til Radio4.

Også i det svensk-somaliske miljø har coronasmitten været udbredt. Her forklarer Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, at det skyldes levevilkår.

”Der er mange mennesker på lidt plads og flere generationer sammen. Det øger ganske enkelt risikoen for at smitte hinanden, ligesom det gør i belastede boligområder i Danmark.”

Lyt til hele reportagen fra Gellerup, hvor flere somaliere forholder sig til den udbredte smitte, her:

Afspiller nu

NYHEDERNE PÅ RADIO4

18:00
18:05