Bandegrupperinger er i konflikt efter Christiania-drab

Fem personer er blevet ramt af skud. Og en mand er altså afgået ved døden på Christiania inde på stjerneskibet.

Skrevet af

28. august 2023

Den 30-årige som blev dræbt på Christiania i weekenden, var prøvemedlem for Hells Angels. Det erfarer både TV2 og BT.

Det er på baggrund af drabet, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), har skrevet et såkaldt konfliktnotat som kobler drabet på HA-prøvemedlemmet og en igangværende konflikt mellem Hells Angels og banden Loyal to Familia.

Ifølge Ritzau, som har set notatet, skulle der stå at ‘det er NSK’s vurdering, at LTF Loyal to Familia BGP og Hells Angels MC som led i konflikten har anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade‘.

Drabet lørdag skete ved, at to maskerede gerningsmænd indfandt sig ved bygningen Stjerneskibet. Her affyrede de skud mod flere personer, som blev ramt, hvoraf den 30-årige døde.

I notatet fremgår det at, ‘NSK vurderer endvidere, at Hells Angels MC har stået bag en eller flere voldelige hændelser af denne karakter, som er rettet mod LTF Loyal to Familia BGP, og at LTF Loyal to Familia BGP tilsvarende har stået bag en eller flere voldelige hændelser af denne karakter, som er rettet mod Hells Angels MC‘.

En 18-årig mand blev efter et grundlovsforhør søndag varetægtsfængslet i sagen. Han nægter sig skyldig.

Den unge mand menes imidlertid ikke at være en af de to maskerede mænd, der affyrede skud på Christiania, som dræbte en mand og sårede fire andre personer. Han menes dog at have været med til planlæggelsen, hvorfor politiet fortsat leder efter de to gerningsmænd.

I kølvandet på drabet afholdte beboerne på Christiania et fællesmøde. Herfra lød det via Hulda Mader, som er talsperson for Christianias pressegruppe, at et samlet Christiania for første gang melder ud, at man vil have gaden lukket.

Baggrunden for den beslutning kan du høre Hulda Mader forklare her:

/Ritzau/

Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

07:05
09:00