Ansigtsgenkendelse kan være fremtiden i svømmehaller i Odense

Den olympiske bronzevinder Mie Ø. Nielsen svømmer med hjertebørn i Universitetets svømmehal til "Den store svømmedag". Foto: Michael Bager

Skrevet af

24. februar 2023

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Badegæster i en svømmehal i Odense skal måske forbi en ansigts-genkendelses-maskine, når de fremover tjekker ind med badetøjet.

Det foreslår kommunens by- og kulturrådmand, Søren Windell fra Konservative i hvert fald.

Forslaget kommer, efter flere episoder med uromagere, som har skabt utryghed i svømmehallen i Odense for både besøgende og ansatte.

En gruppe på 10-15 mænd har blandt andet optrådt truende overfor de ansatte, og gruppen af mænd nægtede at følge svømmehallens retningslinjer.

“Jeg ved, vi har det i Odense Zoo, og der er det jo bare, at når man skal igennem, scanner man kortet, hvis det så er dit kort, og hvis det er gyldigt, bliver man lukket ind. Det er jo den måde, vi kan lukke ballademagerne ude på,” siger Søren Windell.

Forslaget kommer, efter en episode i vinterferien, hvor der flere gange var ballade og konflikter i svømmehallen Klosterbakken i Odense. En gruppe på 10-15 mænd havde verbale sammenstød med personalet i svømmehallen. Det eskalerede voldsomt torsdag eftermiddag, hvor flere end otte betjente rykkede ud for at skabe ro. Efterfølgende er de ansatte i Svømmehallen Klosterbakken tilbudt psykologhjælp.

Ansigtsgenkendelsen skal ikke stå alene, mener Søren Windell.

“Det skal ikke være fuldautomatisk, så hvis der er problemer, skal der selvfølgelig være en ansat, der kan hjælpe,” siger Søren Windell

Men det vigtigste for Søren Windell er trygheden.

“Det skal være trygt for alle at bruge svømmehallerne, og det skal være trygt for alle ansatte at gå på arbejde,” siger han til Radio4.

Hør interviewet med Odense by- og kulturrådmand, Søren Windel, her: 

Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Tar jeg fejl?

10:05
12:00