Analytiker: Pilotstrejke kan koste SAS 70 millioner om dagen

STURUP 2022-06-09 En av SAS Airbus 320 Neo flygplan väntar på push-back ut från gate vid Malmö Airport för en flygning till Stockholm Arlanda på torsdagskvällen. SAS piloter varslade på torsdagen om strejk. Piloterna hos flygbolaget SAS ha varslat om strejk från och med den 29 juni, skriver Dagens Nyheter. Under dagen har Svensk pilotförening lämnat in sitt strejkvarsel till Medlingsinstitutet. Foto: Johan Nilsson / TT / Kod 50090

Skrevet af

10. juni 2022

Bang@Radio4.dk

Bang@Radio4.dk

1000 piloter, der flyver for SAS, varsler strejke. Piloterne har efter flere måneders forhandlinger ikke kunnet blive enige med SAS om en ny overenskomst, og derfor varsler de altså konflikt.

Strejken er varslet til at starte tidligst om 14 dage. Det er dagen inden skolernes sommerferie begynder, og mange danskere plejer at rejse udenlands.

Og ifølge Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker hos Sydbank, kan det blive en dyr affære for SAS.

“Hver eneste dag SAS-flyene står stille under en eventuel strejke, vil formentlig koste SAS i omegnen af 70 millioner kroner,” siger han til Radio4.

Udover prisen for strejken, forventer Jakob Pedersen også, at mange kunder vil kigge efter alternativer til SAS, når de køber flybilletter i de næste uger.

Hør interviewet med Jakob Pedersen, luftfartsanalytiker hos Sydbank, her:

Selvom en strejke kan blive rigtig dyr, forventer Jakob Pedersen ikke, at strejken bliver det, der får SAS til at gå konkurs.

“SAS har rigtigt mange andre udfordringer i forvejen, og jeg forventer ikke, at det bliver en langvarig strejke, hvis den kommer,” siger han.

Ifølge Jakob Pedersen er der en god grund, til at SAS har mange udfordringer.

“Alene det at de har skandinaviske arbejdsvilkår og flyver vinge mod vinge i konkurrence med, for eksempel Ryanair og Wizz Air, som har medarbejdere, som er ansat med langt billigere vilkår, giver en udfordring,” siger han.

Torsdag afleverede Dansk Pilotforening sammen med deres norske og svenske kollegaer i SAS Pilot Group et varsel om strejke. Overenskomsten mellem SAS og deres piloter udløb den 1. april. Parterne har forhandlet siden november 2021.

Vi ville gerne have interviewet SAS, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

SAS’s pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, skriver til Ritzau:

“Pilotforbundenes varsel er skødesløs og viser en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, som SAS befinder sig i.”

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

19:05
21:00