Læger tjente millioner på coronasvar – nu er aftalen opsagt

08 February 2021, Bavaria, Munich: A man performs a throat swab on a man at Munich Airport in a Covid-19 test center. During a press event, Bavaria's Minister of the Interior Herrmann (CSU) informed himself about the Corona checks on travellers returning to Munich at the airport. Photo: Matthias Balk/dpa

Skrevet af

10. marts 2021

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Danske regioner og Praktiserende Lægers Organisation har nu opsagt en aftale, der gav lægerne ret til et gebyr fra regionerne, når de sendte mails til patienterne om negative coronasvar.

Siden juni har landets praktiserende læger kunnet opkræve et gebyr fra regionerne, hvis de sendte en mail til patienterne om, at deres coronatest er negativ.

Det er sket, selvom testsvaret er frit tilgængeligt for borgeren på sundhed.dk. Det fortalte Radio4 morgen i februar.

Men nu har Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation opsagt aftalen fra i dag.

Det fortæller Bo Liebergren, der er regionsrådsmedlem for Venstre i Syddanmark og medlem af Regionernes Lønnings- og takstnævn.

“Ydelsen er blevet brugt i ganske stort omfang. Det var ikke hensigten. Derfor lukker vi muligheden ned og går over til at koncentrere os om, hvordan vi får pengene for uhensigtsmæssig anvendelse retur,” siger Bo Liebergren til Radio4 Morgen.

De praktiserende læger har samlet set opkrævet 23,4 millioner kroner fra regionerne for at videresende de negative coronatestsvar via e-mail.

Lyt til interviewet med Bo Liebergren, der er regionsrådsmedlem for Venstre i Syddanmark og medlem af regionernes lønnings- og takstnævn:

Dialog om tilbagebetaling

Aftalen gav de praktiserende læger mulighed for at opkræve 45,72 kroner for hver besked, de har videregivet til en patient.

Gebyret måtte ifølge dog kun opkræves, hvis der var faglig begrundelse for det.

To gange har regionerne indskærpet over for lægerne, at ordningen ikke blev brugt efter hensigten. Praktiserende Lægers Organisation præciserede det derudover for sine medlemmer i september.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, anerkender over for Radio4, at ordningen er blevet brugt forkert:

“Der er helt klart nogle læger, der har misforstået, hvordan man skulle bruge den her aftale. Og som har sendt svaret til patienter, som ikke havde brug for svar. Det må man gerne, men man må ikke tage penge for at sende svarene. Det har vi aftalt med Danske Regioner, at der skal ryddes op i,” siger han til Radio4 Morgen.

Hvordan tilbagebetalingen skal foregå, er Praktiserende Lægers Organisation i dialog om med Danske Regioner. Man ved, hvem der har brugt ordningen, men præcis hvem der skal tilbagebetale, skal man i gang med at finde ud af nu.

Hør interviewet med formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg:

Foto: Matthias Balk/DPA/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Nattevagten

00:00
01:00