[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Bolette Christiansens efterladte gik glip af en forsikringssum på 234.000 kroner, fordi Bolette, da hun var døende, overså et brev fra sin forsikring. Kræftens Bekæmpelse kritiserer forløbet og beretter om mange problemer med kræftsyges forsikringer.
Det var et af de sidste ønsker 23-årige Bolette Christiansens. At forsøde tilværelsen med en livsforsikringssum på 234.000 kroner og gøre livet en anelse nemmere for en nyfødt niece, hvis opvækst Bolette vidste, hun ikke ville være i live til at blive en del af.
Men sådan skulle det ikke gå. Alt sammen på grund af et enkelt brev, som Bolette Christiansen i den sidste tid af sit liv enten ikke har set eller slet ikke har modtaget.
Bolette Christiansen døde af kræft den 6. februar 2018. Da hun blev erklæret terminal, stoppede indbetalingerne til hendes livsforsikring automatisk. Det valgte hendes forsikringsselskab, PFA, at informere hende om via et brev sendt til hendes adresse – et brev, som hverken Bolette eller hendes forældre nogensinde har set.
”PFA har ikke sikret sig, at Bolette har modtaget brevet. Jeg synes ikke, det er i orden. De har ikke haft meget empati med en dødssyg kræftpatient, som har haft fokus på andet end sin forsikring. Hun var jo indlagt meget af tiden, så postkassen hjemme hos hende blev ikke tømt så tit. Vi har aldrig set noget til et brev, og med det postvæsen, vi har, kan det sagtens være gået tabt, ” siger Bolette Christiansens mor, Connie Christiansen.
Da Bolette blev erklæret terminal, gik hun fra at være sygemeldt fra sit arbejde til at være førtidspensionist. Dermed stoppede hendes arbejdsgiverbetalte bidrag til pension og forsikring.
”Hun var så syg og skreg af smerter. Ingen tænkte på, at vi skulle holde øje med hendes livsforsikring. Vi troede ikke, hun kunne blive smidt af forsikringen, når hun var terminalerklæret og ædt op af kræft,” siger Connie Christiansen.
Ikke en enestående sag
Lisbeth Kroer, juridisk specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, siger, at der er mange andre end Connie Christiansen, der kæmper med forsikringsselskaber. Hun efterlyser, at forsikringsselskaberne gør sig mere umage i kontakten med deres kunder:
”Når et forsikringsselskab har tænkt sig at lade en livsforsikring bortfalde på grund af passivitet, så skal de sikre sig, at beskeden er modtaget og forstået, og at vedkommende forstår konsekvenserne af ikke at reagere. Det er ikke tilstrækkeligt at sende et brev. Der må man følge op og sikre sig en konkret tilkendegivelse fra personen. Det er også et etisk spørgsmål, der handler om at tage hånd om sine forsikringstagere,” siger Lisbeth Kroer.
PFA har takket nej til at stille op til et interview, men har givet et skriftligt svar til Radio4.
“Vi har fulgt den generelle praksis for, hvordan vi som pensionsselskab griber det an, når der ikke længere bliver indbetalt på ordningen. Vi anvender løbende den feedback, vi får fra kunderne for, hvordan vi kommunikerer med dem, og er der noget, som de synes, vi kan gøre bedre, så tager vi det med i vores vurderinger af, om vi kan gøre det anderledes fremover,” skriver PFA Pension.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]